Gå til hoved-indhold
112
30. januar 2023 - kl. 08.01

Kvinde tiltalt for drab: I dag begynder retssagen

  • 1 af 4
    FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 2 af 4
    FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 3 af 4
    En 56-årig mand fik flere dybe stiklæsioner, der var så alvorlige, at han mistede livet på en adresse på Markedsvej. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 4 af 4
    En 56-årig mand fik flere dybe stiklæsioner, der var så alvorlige, at han mistede livet på en adresse på Markedsvej. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Af: Kanal Frederikshavn

Tiltalen lyder på manddrab, når en 53-årig kvinde mandag tager plads på anklagebænken ved Retten i Hjørring. Politiet mener, at kvinden førte kniven, da en 56-årig mand 7. maj sidste år mistede livet i Frederikshavn.

Sammenstødet, der kostede manden livet, fandt sted ved 16.45-tiden 7. maj sidste år på en adresse på Markedsvej.

Det fremgår af anklageskriftet, at politiet mener, kvinden stak den 56-årige mand flere gange med en kniv og blandt andet ramte ham i venstre side af nakken, ved venstre kraveben og i venstre side af brystet, skriver TV2 Nord.

Manden fik flere dybe stiklæsioner, der var så alvorlige, at han mistede livet.

I forbindelse med, at manden blev fundet død, anholdt politiet i første omgang to mænd og to kvinder - heriblandt den 53-årige kvinde. Hun blev som den eneste efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Under grundlovsforhøret erkendte hun sig skyldig i knivstik, men nægtede sig skyldig i manddrab.

Det fremgår ikke før sagens start mandag, hvordan kvinden i dag forholder sig til den alvorlige anklage for manddrab, men det ventes at komme frem som noget af det første, når sagen indledes. Under sagen vil kvinden være beskyttet af navneforbud, oplyser TV2 Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...