Luk ikke samtalen ude af hverdagen
Byråds- og regionsrådskandidat Nikolaj Andersen (M) har skrevet dette indlæg: "Når man lukker ét sted, så må man åbne et andet – for vi vil også gerne høres." Den sætning fik jeg med mig fra en samtale med en borger forleden. Det var ikke under et officielt debatmøde, men en helt almindelig snak midt i hverdagen. Og ordene ramte mig – for de er sande.
Når kommuner lukker dørene til demokratiet i biblioteker og offentlige lokaler, så lukker man ikke kun for politikere. Man lukker for borgerne. Man fjerner muligheden for, at folk kan stille spørgsmål, blive hørt, tage del og tage stilling.
Bibliotekerne har altid været en tryg base for samtale og oplysning. Et neutralt rum, hvor holdninger kan brydes uden skænderi, og hvor samfundet bliver til at forstå. Når vi tager det rum væk fra debatten, mister vi noget værdifuldt – men vi må ikke give op.
Tværtimod må vi tage ansvar og række hånden ud. For borgerforeningerne og de små fællesskaber i landsbyerne vil faktisk gerne debatten. Men ofte mangler de enten informationen om, at det kan lade sig gøre – eller kræfterne til selv at stable noget på benene.
Det er her, vi som kandidater skal træde til. Ikke kun i valgkampens sidste uger, men som en fast forpligtelse. Vi må bringe samtalen ud til de steder, hvor hverdagen leves – også i de lokalsamfund med 200 borgere eller færre. For deres stemmer er ikke mindre vigtige end dem, vi møder i byrådssalen eller medierne.
Det her handler ikke om valgplakater og slogans. Det handler om en demokratisk samtale, som ikke må dø ud, bare fordi døren til biblioteket er låst. Når man lukker ét sted, så må man åbne et andet – for vi vil også gerne høres.
Derfor er min appel enkel: Hvis kommunen lukker døren, så åbner jeg gerne en ny. I borgerforeningen, i forsamlingshuset, på en bænk i solen. For samtalen skal leve – og den skal føres dér, hvor folket er.
