Skægkræ spreder sig i danske hjem – ny løsning fra Frederikshavn vinder frem
Flere og flere danskere oplever problemer med skægkræ i hjemmet. Nu tilbyder Topvirk i Frederikshavn en effektiv og giftfri løsning gennem konceptet Trapit.dk.
De små og sejlivede insekter – der ligner sølvfisk, men er langt mere vanskelige at komme af med – breder sig i stigende grad i danske boliger, skoler og kontormiljøer. Moderne byggeri med god isolering skaber ideelle forhold for skægkræ, og ifølge skadedyrseksperter kan de hurtigt udvikle sig til en vedvarende plage, hvis ikke man reagerer i tide.
Med Trapit.dk får danskerne nu mulighed for selv at tage hånd om problemet – uden brug af skadelige kemikalier.
- Vi har udviklet en række fælder, som er helt uden gift og derfor sikre at anvende i hjem med både børn og husdyr. Samtidig er de nemme at tage i brug og kræver ingen professionel installation, lyder det fra teamet bag Trapit.dk.
Trapit.dk's løsninger bygger på overvågning og fangst af skægkræ via specialdesignede limfælder. Det gør det muligt at reducere bestanden og holde øje med spredningen – både i hjemmet, på arbejdspladsen og i offentlige bygninger.
Selvom Trapit.dk har base i Frederikshavn, sendes produkterne til hele landet. Den lokale tilstedeværelse betyder dog, at borgere i Nordjylland har særlig let adgang til rådgivning og support.
Trapit.dk drives som et selvstændigt koncept af den socialøkonomiske virksomhed Topvirk, der blandt andet beskæftiger mennesker, som er bevilget et fleksjob.