Gå til hoved-indhold
28. september 2025 - kl. 00.09

Madboder ribbet ved kulturdags jubilæum

  • 1 af 8
  • 2 af 8
  • 3 af 8
  • 4 af 8
  • 5 af 8
  • 6 af 8
  • 7 af 8
  • 8 af 8
Af: Michael Frederiksen

Selv om der var mad fra flere nationer end nogensinde, blev fadene tømt ved den internationale kulturdag Hele Verden i Frederikshavn Kommune lørdag eftermiddag.

Lokalerne på Hånbækskolen var fyldt med mennesker, og kulturdagen beviste ved sit 10 års jubilæum, at der mere end nogensinde er behov for at mødes og tale, spise, synge og danse sammen på tværs af nationaliteter.

Borgmester Karsten Thomsen (S) bød velkommen og fortalte, at netop samvær og samtale er afgørende for at få integration til at lykkes. Det havde han selv erfaret i sine 27 år som tillidsmand på slagteriet i Sæby, der også samlede folk fra rigtig mange nationer.

I boderne var der specialiteter fra Eritrea, Thailand, Burma, Afhanistan, Kachun, Taksikistan, Grønland, Ukraine, Brasilien, Rumænien og Kurdistan. Desuden var der information, aktiviteter og små konkurrencer fra Natteravnene, Røde Kors, Ungdomsskolen, 3F, Sprogskolen, Modtageklasserne og Integrationsrådet.

Sidstnævnte er arrangør af Hele Verden i Frederikshavn Kommune og havde en meget velbesøgt stand med information om proceduren ved det kommende kommunalvalg.

På scenen var der musik fra Burma, Kachun, Rumænien, Kurdistan, Ukraine og Phillipinerne, og så var der opvisning fra Zumba Sportscenter Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...