Gå til hoved-indhold
24. april 2023 - kl. 14.04

Mæglerhuset Sæby opruster med lokalt ansigt

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    I fritiden holder Anna Bjerregaard Jacobsen af at dyrke fitness, gå lange ture og hygge med strikketøjet i sofaen.
  • 4 af 4
    I fritiden holder Anna Bjerregaard Jacobsen af at dyrke fitness, gå lange ture og hygge med strikketøjet i sofaen.
Af: Kanal Frederikshavn

Hos Mæglerhuset Sæby er der godt gang i bolighandlerne, og butikken har siden åbningen i september sidste år oplevet stor opbakning. Som noget nyt kan man nu møde Anna Bjerregaard Jacobsen i butikken.

Hun er 23 år og oprindeligt fra Frederikshavn, hvor hun er vokset op på et nedlagt landbrug lidt udenfor byen. For tre år siden flyttede hun til Aalborg for at kunne fuldføre drømmen om at blive ejendomsmægler. Snart flytter hun sammen med kæresten Kristian og hunden Cody tilbage til hjemegnen. De har nemlig fundet nyt hjem i Sæby.

Anna Bjerregaard Jacobsen har om nogen en kæmpestor passion for den gode kundeoplevelse. Som tidligere butikschef for Kaffebaren i Bredgade i Aalborg har hun helt styr på alt, hvad der hedder fantastisk service, overblik og struktur. Herudover har hun tidligere været i praktik ved Nybolig i Aalborg.

Anna Bjerregaard Jacobsen lægger ikke skjul på, at hun både glæder sig over at blive en del af Mæglerhuset Sæby og samtidig vende tilbage til sin hjemegn.

- For mig var der ingen tvivl om, hvorfor det skulle være Mæglerhuset. Jeg elsker, at man bliver mødt af jordnære mennesker, som møder kunderne professionelt, men i øjenhøjde, siger hun.

Cathrine Frahm Færløv, butikschef og indehaver af Mæglerhuset Sæby, er begejstret over det nye ansigt i ejendomsmæglerbutikken:

- Det er et vaskeægte scoop for os at få Anna med på holdet, og vi glæder os utroligt meget til samarbejdet.

I fritiden holder Anna Bjerregaard Jacobsen af at dyrke fitness, gå lange ture og hygge med strikketøjet i sofaen.

- Jeg er rigtig glad for at være "vendt hjem" igen, og det føles helt rigtigt at blive en del af Mæglerhuset Sæby.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...