Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.10.2021 | Af: Peter Marquard

McDonald's åbnede i dag en McCafé på Hjørringvej

I dag har McDonald's på Hjørringvej i Frederikshavn slået dørene op til sin nye McCafé. Intentionen er at servere velsmagende baristakaffe til skarpe priser.

 

- Vi glæder os til af tage imod frederikshavnerne i vores nye café, der har fået sit helt eget område i restauranten. Vi serverer baristakaffe til hvad den burde koste, og man kan få alle de klassiske kaffetyper lige fra en stærk espresso til en cappuccino med masser af mælkeskum, fortæller Britta Børding, indehaver af McDonald's i Frederikshavn.

McDonald's i Frederikshavn har haft en del af personalet på kursus, hvor de er blevet uddannet til baristaer.

- McDonald's er gået helhjertet ind i uddannelsen af vores baristaer. Vi har haft de dygtigste undervisere til at uddanne vores medarbejdere, og de er kommet hjem med en stor portion viden og færdigheder. Kaffe er jo nærmest en videnskab, og vi har fået lov at dykke ned i den verden, siger Britta Børding.

I McCafé kan man foruden kaffe også få kolde drikke i flere varianter samt kager og donuts, og for første gang i McDonald's historie serveres kaffe og kager på rigtigt porcelæn.

- Man skal have en god oplevelse, når man får serveret sin baristakaffe. Når vi serverer i porcelæn skal det gerne understrege kvaliteten i kaffen, og jeg glæder mig til at høre vores kunders reaktioner. Det er henvendt til alle - uanset om man er ung og sætter pris på en god kaffe eller mødregruppen eller familien der mødes hos os, understreger Britta Børding, der i sin McDonald's i Frederikshavn har cirka 60 medarbejdere.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close