Gå til hoved-indhold
19. august 2019 - kl. 21.08

Minister: Faglig og lokal stolthed på MARTEC

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    Ane Halsboe-Jørgensen (nr. to fra venstre) sammen med blandt andre MARTEC-direktør Pia Ankerstjerne og borgmester Birgit S. Hansen.
  • 4 af 4
    Ane Halsboe-Jørgensen (nr. to fra venstre) sammen med blandt andre MARTEC-direktør Pia Ankerstjerne og borgmester Birgit S. Hansen.
Af: Marcus Linkhorst

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) besøgte i dag MARTEC i Frederikshavn.

I fire timer var hun på besøg på MARTEC, hvor hun blandt andet kørte en kran.

Med på ministerens besøg var flere bærende kræfter, når det gælder maskinmester-uddannelsen, blandt andet deltog borgmester Birgit S. Hansen, to folk fra ministeriet, direktør Pia Ankerstjerne, MARTEC, og maskinmester-studerende Magnus Yde.

Ifølge Birgit S. Hansen (S) var Ane Halsboe-Jørgensen meget imponeret over den grundighed, som eleverne bliver uddannet med. Udover grundigheden var Ane Halsboe-Jørgensen også meget glad for skolens omstilling, som gør skolen mere klima-venlig.

- Det var en stor oplevelse at mærke den faglige og lokale stolthed, der er på MARTEC. Det er godt at se, at MARTEC og de maritime uddannelser bidrager til den grønne omstilling i tæt samarbejde med de nordjyske virksomheder, for eksempel på maskinmesteruddannelsen. Jeg oplevede, at MARTEC er med helt fremme her, og at de studerende helt tydeligt ønsker en grøn toning, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Kanal Frederikshavn

- Og som nordjysk minister er det bare dejligt at se, at en uddannelsesinstitution i Vendsyssel kan tiltrække flere studerende end de nogensinde har gjort før, lyder det fra ministeren.

Udover kranføring fik Ane Halsboe-Jørgensen en rundvisning og en orientering på MARTEC på Hånbækvej. Desuden blev der fortalt et par mærkesager til Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun har været uddannelses- og forskningsminister, siden Mette Frederiksen 27. juni præsenterede sin socialdemokratiske regering.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...