Gå til hoved-indhold
22. marts 2019 - kl. 00.03

Nemmere at hæve og indsætte kontanter

  • 1 af 4
    FOTO: Michael Pennerup
  • 2 af 4
    FOTO: Michael Pennerup
  • 3 af 4
    Nogle kunder har muligvis allerede bemærket, at bankens pengeautomater har ændret navn til Kontanten, og at henholdsvis Nykredit, Handelsbanken og Spar Nord nu fremgår af skærmen som samarbejdspartnere.
  • 4 af 4
    Nogle kunder har muligvis allerede bemærket, at bankens pengeautomater har ændret navn til Kontanten, og at henholdsvis Nykredit, Handelsbanken og Spar Nord nu fremgår af skærmen som samarbejdspartnere.
Af: Kanal Frederikshavn

Spar Nord har sammen med Nykredit og Handelsbanken indledt et samarbejde med Nokas om et nyt pengeautomatsfællesskab, der giver kunderne nemmere adgang til at hæve og indsætte kontanter landet over.

Sammen med Nykredit og Handelsbanken har Spar Nord indledt et samarbejde med værdihåndteringsfirmaet Nokas om et nyt pengeautomatsfællesskab kaldet Kontanten. Samarbejdet betyder, at driften af bankernes pengeautomater fremover samles under samme brand, og at Nokas vil varetage den daglige drift og vedligeholdelse af automaterne.

For kunder i en af de tre banker betyder samarbejdet, at de fremover har mulighed for at benytte bankernes pengeautomater landet over, når de skal hæve eller indsætte kontanter samt have deres saldooplysninger, med de samme fordele, som de er vant til fra deres eget pengeinstitut. Kunder i et andet pengeinstitut bank, der ikke er en del af samarbejdet, har også mulighed for at hæve penge i Kontanten-pengeautomater.

For afdelingsdirektør i Spar Nord Frederikshavn, Anders Krøgh er samarbejdet en glædelig og længe ventet nyhed for bankens kunder:

- Vi oplever et stigende behov blandt vores kunder for mere fleksible løsninger, som i højere grad understøtter deres hverdag, og hvor det er muligt at kunne tilgå løsninger, uafhængigt af hvor kunderne befinder sig, siger han og fortsætter:

- Med det nye samarbejde får vores kunder adgang til endnu flere pengeautomater landet over uden meromkostninger, når de blandt andet skal hæve og indsætte penge samt have saldooplysninger. Det giver en helt anden form for frihed, når kunderne har brug for at benytte pengeautomater og have adgang til kontanter.

Nogle kunder har muligvis allerede bemærket, at bankens pengeautomater har ændret navn til Kontanten, og at henholdsvis Nykredit, Handelsbanken og Spar Nord nu fremgår af skærmen som samarbejdspartnere. Til det forklarer Anders Krøgh, at samarbejdet har været undervejs i længere tid, men at overdragelsen af samtlige pengeautomater først kom på plads ved årsskiftet, mens skiltningen forventes på plads i løbet af det kommende halve år.

- Den tekniske overdragelse har betydet, at flere af pengeautomaterne er blevet opdateret til nyere modeller, ligesom der blevet indført en bedre monitorering af pengeautomaterne i tilfælde af eksempelvis systemfejl. Vi ser derfor frem til at få skiltningen på plads, så det bliver endnu mere synligt for vores kunder, hvor de fremover kan finde en Kontanten-pengeautomat, siger Anders Krøgh.

Det er ambitionen, at flere pengeinstitutter med tiden vil tilslutte sig samarbejdet, og det vil på sigt give kunderne adgang til endnu flere pengeautomater med de samme fordele, som de er vant til fra deres nuværende pengeinstitut.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...