Gå til hoved-indhold
10. marts 2026 - kl. 00.03

Nii's Hjemmepleje flytter ind i nye lokaler på Kalkværksvej i Frederikshavn

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Nii's Hjemmepleje, der har adresse i Dybvad, slår 18. marts dørene op til nye lokaler på Kalkværksvej 2 i Frederikshavn midtby.

I tidsrummet fra kl. 13:00-16:00 inviterer Nii's Hjemmepleje indenfor på kontoret og byder på både lette og tunge forfriskninger.

Alle er velkomne til at kigge indenfor.

Nicolaj Regels-Hansen er manden bag Nii's Hjemmepleje, som tilbyder personlig og nærværende hjemmepleje, hvor respekt, tryghed og kvalitet er i fokus.

- Vi er nu oppe på 19 medarbejdere i den "bette" plejegruppe, og derfor har vi nået en størrelse, hvor det ikke længere er optimalt, at de ansatte kører ud hjemmefra og kun sporadisk ser sine kollegaer i øjnene, mener Nicolaj Regels-Hansen.

Kombineret med en stigende efterspørgsel fra borgere om et fast sted at møde "Nii'serne", gør, at det private hjemmeplejefirma nu åbner i lokaler centralt i Frederikshavn.

Sabina Kildeborg og Nicolaj Regels-Hansen håber, at mange har lyst til at besøge Nii's Hjemmepleje i næste uge.

- Kig forbi og få en snak med os om alt imellem himmel og jord. Vi kloger os på alt, men ved nok mest om kærlighed og omsorg indenfor social- og sundhedsområde, siger de.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...