Ny oplevelse på Palmestranden: To professionelle kikkerter i Palmetårnet
Palmestranden i Frederikshavn - nærmere bestemt Palmetårnet, som blev indviet tidligere i år - har fået endnu et trækplaster, nemlig to nye kikkerter.
Palmestrandens Venner har netop installeret to profesionnelle kikkerter i Palmetårnet.
Det er puljen "Fremtidens Strande" i Frederikshavn Kommune, som har gjort det muligt at anskaffe de to allerede meget populære kikkerter.
- Det er en totalt fed oplevelse. Én ting er at opleve træer i den højde. Det er noget helt andet nu at kunne se langt. Alt føles tæt på. Hirsholmene står klart, skibe kommer sejlende og mågerne flyver forbi, fortæller en begejstret Michael Nielsen fra Palmestrandens Venner.
Da de to kikkerter blev sat op, var der besøg i Palmestårnet af to turister fra Sønderjylland.
- De godkendte i hvert fald oplevelsen og virkede meget tilfredse, siger Michael Nielsen.




































