Økonomi i Frederikshavn Kommune her og nu

I 2023 havde havnen indtægter på omkring 76 millioner kroner, og i 2024 var indtjeningen steget til 97 millioner kroner. Derudover var der engangsindtægter på knap 25 millioner kroner. Med de nye aftaler, der er forhandlet på plads i 2025, forventes der en varig indtjening allerede i 2026 på 122 millioner kroner. Derudover forventes der yderligere indtægter i 2026 og frem, blandt andet i forbindelse med byggeriet af nye flådeskibe.

Der vil derudover fortsat være andre aftaler, der skal genforhandles i de kommende år, så der kan skabes balance på havnens økonomi, hurtigst muligt.

De økonomiske udfordringer på havnen startede ved overtagelsen af havnen på 62,5 millioner kroner årligt. De er nedbragt med en klar driftsoptimering på havnens almindelige drift med 10 millioner kroner årligt. Dertil er der allerede indgået aftaler for næsten 25 millioner kroner, og det betyder altandet lige, at den økonomiske udfordring allerede er nedbragt med cirka 35 millioner kroner, og gælden derved vil blive nedbragt med cirka 25-30 millioner kroner årligt.

Det betyder, at der hurtigere kan skabes balance i havnens økonomi. så det ikke først vil være i 2030, hvor gælden og indtægterne kommer i balance, men at det år, hvor udligningen sker, er rykket en del år frem og derved meget tættere på.

Der vil dog komme nogle ekstra udgifter på cirka 10 millioner kroner årligt på havneområdet. Det skyldes blandt andet behovet for dels at uddybe havnen og håndtere bølgeuro, dels at forberede byggemodning af nyt flådeværft mv. Lige nu afventer vi svar fra staten, om de vælger at leje eller købe området, hvor vores nye flådeværft skal være. Dette vil naturligvis få betydning for de samlede indtægter/udgifter på havnen.

Den sidste ting, som umiddelbart har indflydelse på, hvornår havnen eventuelt kan overgå til andre og derved fra kommunens hænder, afhænger af resultatet af den voldgiftssag vedr. olieterminalen, som vi forventer bliver afgjort i 2026.

Familieområdet:
De 30 millioner kroner, som blev nævnt i medierne blot to dage før valget, skabte en del opmærksomhed. Det førte til, at både SF og Socialdemokratiet blev gjort ansvarlige, og det har måske også i sidste ende været med til at påvirke, hvor man som vælger satte sit kryds?

De ekstra 30 millioner kroner, der er brugt på familieområdet, er ikke enkelt partiers ansvar - det er et fælleskommunalt ansvar. Der var ikke partier, der vidste noget omkring dette før andre, og der var ikke blevet hejst røde flag omkring økonomien.

Især i de to nævnte partier har det vakt en del undring med forløbet af de manglende 30 millioner kroner. Under budgetforhandlingerne, hvor alle partier deltog, var der enighed om, at budgetrelaterede emner først skulle offentliggøres, når de var blevet behandlet i udvalget. Desværre blev denne aftale brudt to dage før valget, da nogen valgte at gå til medierne med en klar politisk dagsorden.

Det skabte en heftig debat om, hvem der stod med ansvaret, og det har uden tvivl haft konsekvenser for de to partier ved valget. Det ændrer dog ikke ved, at det stadig er et fælleskommunalt ansvar, og derfor er det de budgetansvarlige (alle partier er med i budgettet), der sammen har skulle finde en løsning.

Vi må indrømme, at det undrer os, at der så efterfølgende i den samlede budgetkreds, synes at være enighed om, at der ikke er tale om en politisk sag, men snarere at der er et administrativt problem.

Det virker ærligt talt mærkeligt.

Det efterlader derfor indtryk af, at der har været en tydelig og meget politisk agenda, når man har rettet henvendelse til TV 2 Nord to dage før valget.

Da budgetkredsen - alle partierne - mødtes, blev det besluttet at igangsætte en undersøgelse for at finde ud af, hvorfor der kort tid efter budgetaftalen pludselig manglede 30 millioner kroner på familieområdet.

Vi håber, at denne undersøgelse kan give os et klart og faktabaseret grundlag at træffe beslutninger ud fra – i stedet for det billede, der blev tegnet i medierne, og som især ramte SF og Socialdemokratiet.