Gå til hoved-indhold
21. januar 2026 - kl. 00.01

Omsætningen er 31 procent højere, når børnepengene tikker ind på kontoen

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Hvis alt er, som det plejer, klingede kasseapparatet lidt ekstra hos tøjbutikken dansk i Havnegade i Frederikshavn i går tirsdag. Tendensen er nemlig, at omsætningen er 31 procent højere, når børnepengene tikker ind på kontoen.

- En undersøgelse fra kædens 37 butikker fordelt over hele landet viser, at kæden i gennemsnit omsætter for 31 procent mere på de dage, hvor børnepengene bliver udbetalt end på året andre handelsdage, og det er en tendens, som vi også kan genkende i Frederikshavn. Samtidig er dagene før og efter udbetalingen af børnepenge også gode, fortæller franchisetager Annette Heftholm fra dansk i Frederikshavn.

Annette Heftholm og kæden dansk mærker også en anden tendens omkring omsætningen i butikkerne. Det er nemlig forretningernes egne brands - såkaldt private labels - der sælger mest - og det er gået frem i 2025.

- Der bliver købt nogle andre ting, selvom der ikke bliver handlet mindre ind hos kunderne. Andelen af salg af vores egne mærker - altså private label - fylder mere og mere, hvor det tidligere var mærkevarerne fra eksterne brands. Det betyder, at kunderne kan få mere for de samme penge, og der er flere, der prioriterer sådan, siger Annette Heftholm, der samtidig lover, at man kan få mere for pengene i de kommende dage.

- Vi har mærket en lang række varer ekstra ned, så der er ekstra gode tilbud at løbe efter i disse dage.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...