Gå til hoved-indhold
23. september 2025 - kl. 11.09

Palmestranden lignede Caribien, da palmerne blev gravet op og kørt i vinterhi

  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

- Vejret kan ikke blive bedre. Det er ligesom at stå i Caribien, siger en smilende Michael Nielsen, Center for Ejendomme, Park og Vej i Frederikshavn Kommune, som i dag kører palmerne på Palmestranden i vinterhi i det store drivhus på Brønderslevvej.

- Vi startede kl. 7.00 i morges med at grave de første huller, og vi er cirka halvvejs, fortæller Michael Nielsen til Kanal Frederikshavn, da vi besøger Palmestranden veed 10-tiden.

Det har været en fantastisk sommer med masser af gæster på Frederikshavns populære strand. Flere af gæsterne opfordrer Michael Nielsen og co. til at udvide Palmestranden.

- Vi har fået henvendelser fra folk, som mener, at Palmestranden bør udvides mod syd, men den beslutning kan jeg ikke træffe. Det skal politikerne, men det jo altid dejligt, når tingene udvikler sig, mener Michael Nielsen.

Men midt i valgår er der også folk, som synes, at Palmestranden bør spares væk. Hvad er din holdning til det?

- Jeg vil til enhver tid...øh, hvad skal vi sige...jeg er kommunalt ansat, og jeg forsøger at passe mit job, så må de politikere, der er for nuværende og fremadrettet i kommunen træffe en beslutning om, hvad de vil med Palmestranden.

Arbejdet med at opgrave palmerne og kører dem i vinterhi blev fulgt at to filmstuderende fra Madrid og Barcelona, som går på Göteborg Universitet. Deres eksamensprojekt handler om tropisk natur i Skandinavien, og her bliver Palmestranden en del af deres 15 minutter lange dokumentar.

Palmestrandens Ishus holder åbent til og med efterårsferien, og indehaver Elvin Frandsen går snart i gang med at pynte Junglestien op til Halloween.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...