Bjarne B. Madsen bor i Elling og stiller op til byrådet for første gang
I serien om lokale politikere har Gitte Hansen, Radio FCMR, mandag aften besøg af Bjarne B. Madsen, der 18. november stiller op til både Regionsrådet og Byrådet i Frederikshavn Kommune for Det Konservative Folkeparti.
- Vi skal prøve at komme ind bag politikeren og undersøge, hvem han egentlig er, når politikerlampen er slukket, siger vært Gitte Hansen.
Bjarne B. Madsen bor i Elling, stiller op til byrådet for første gang, er senior radiograf af uddannelse, født i Thisted, og har leveregler som "den, der har evnen, har pligten".
Han er tillige hjerteløber, har løbet med den olympiske fakkel, har holdt tale i Folketinget og dirigeret Aalborg Symfoniorkester.
- Få forklaringerne i denne udsendelse, lover Gitte Hansen.
Når Bjarne B. Madsen går ind i noget, gør han det helhjertet, men hans familie har førsteprioritet. Nu er børnene blevet store, så med 30 års tilløb prøver han en politisk løbebane ved kommunalvalget i 2025.
Mandagsmagasinet 22. september kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Podcast: www.fcmr.dk