Gå til hoved-indhold
17. juli 2025 - kl. 00.07

Politisk svar er en løgn og direkte latterligt

  • 1 af 1
Af  Marianne Bille Jensen

Marianne Bille Jensen har skrevet dette svar til Ole Rørbæk Jensen (formand) og resten af Social- og Sundhedsudvalget: Dialog!! Jeg er målløs. Der er mange, der har forsøgt at komme i dialog med jer. Jeg har eksempler på ansatte, der har forsøgt sig med brev til byrådet, men intet sker - ud over tavshed.

Jeg har selv for et år siden lavet et opslag på min Facebook-side omkring min frustration. Jeg besøgte en genbo, som jeg var bekymret for. Og ganske rigtigt var der god grund til min bekymring. Damen var så omsorgssvigtet, og hun var ved at gå til i skidt - på trods af, at hun havde hjælp flere gange dagligt.

Men nu er det så lige, vi skal holde skæg for sig og snot for sig. Jeg går ikke efter de ansatte. Langt størstedelen af dem gør alt, hvad de kan.

Det er de rammer, I byder dem, det er galt med. Det er tidspres, og det er derfor, mange af dem bliver syge.

At I påstår, I ikke chikanerer den private udbyder, er direkte løgn.

Hvorfor må faglært personale ikke give støttestrømper på og smøre med medicinsk creme?

Det kan ikke passe, at I ikke har hørt, at det er et problem, der kommer 27 forskellige mennesker hos de ældre. Det skaber utryghed, og hver gang skal borgeren forklare sig.

Når de oplever, de får støttestrømper på til middag, skaber det også utryghed hos dem.

Der er altså en grund til, de vil skifte:

1. De orker ikke nye hele tiden
2. De kommunale kommer, som vinden blæser, så de kan ikke regne med noget (igen, det er ikke de ansatte, der er skyld i det)
3. Og værst af alt, borgere nægtes at skifte til den private, fordi I har jeres kæphest om. at I ikke ønsker, der er private udbydere
4. Der gøres gang på gang opmærksom på fejl i medicin, uden der rettes op, og der svares heller ikke på det

Hvorfor har andre kommuner ikke den måde at behandle borgere og privat udbyder på?

Ole Rørbæks svar her er udelukkende kommet, fordi han er blevet "tvunget" til at svare. For jeg ved, der er flere, der har bedt ham komme frem og forholde sig til situationen i ældreplejen.

Altså er han og resten af udvalget ikke kommet på banen, fordi de vil borgere og ansatte det bedste. Men fordi de nu er tvunget ud af busken, og så får jeg det mest latterlige svar, jeg længe har set. Det snakkes udenom og tales om difus kritik.

Der er IKKE tale om difus kritik. Der er tale om meget konkret kritik af de rammer, I byder de ansatte, og den pleje I byder de ældre.

Jeg synes, I skulle begynde at forholde jer til fakta og ikke snakke udenom.

Jeg var for et år siden i kontakt med Brian Kjær om damen, jeg nævnte tidligere. Dengang skete der en lille forbedring af den hjælp, hun fik. Men det var slet ikke nok. Og dengang skulle I måske også have lyttet. Jeg sagde, som jeg siger nu.

Mange ansatte har fuldstændig mistet arbejdsglæden, fordi I sætter nogle umulige rammer for dem. Det er klart, det giver sygefravær og flugt fra området. Og det er logisk, at det er en kæmpe udgift for de kommunale budgetter.

De, der forsøger at råbe op, bliver fejet af og ikke hørt. Der er noget galt på ledelsesniveau.

De ældre, der ikke magter nye folk ind og ud konstant, dem svigter I også. I jeres iver for at besværliggøre det for de private betaler borgerne prisen, fordi I tvinger dem til stadig at have jer rendende ind og ud af døren.

Så hvad er det for en dialog, I er parate til?

Det er utroligt, at I kan påstå, I er klar til dialog. Underligt, I så skal tvinges ud af busken.

Husker, Brian sagde til mig, det var bedst, vi lige løser det udenom pressen. For hvis det kom i pressen, var tingene mere firkantede. Jeg ved ikke, hvad det her er, men det er et tydeligt tegn på ansvarsfraskrivelse og tomme floskler i det svar, I har givet mig.

Nu vil jeg opfordre jer til, at I hurtigst muligt får kontaktet Niis Jjemmepleje og får stoppet jeres måde at besværliggøre arbejdet for firmaet og får stoppet jeres håndtering af hele området, hvor I har ansvaret for, at de ældre hver eneste dag svigtes, fordi I rider på en kæphest, der hedder: "I ikke ønsker private udbydere".

Men fakta, at jeg også mener, det er bedst, hvis omsorg er en offentlig opgave, men I formår jo ikke at levere det, og I formår ikke at løse udfordringen.

Men nu er det lovpligtigt, at I skal sørge for, der er fritvalgsordninger, så STOP med at nægte borgere at skifte. Og STOP det NU.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...