Gå til hoved-indhold
07. oktober 2024 - kl. 00.10

Ravnshøj Skole deltog igen i år Naturvidenskabsfestivalen

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Ravnshøj Skole deltog igen i år Naturvidenskabsfestivalen, hvor der var specielt fokus på de uvurderlige livslektioner, der er blevet overleveret fra generation til generation, fra videnskabsmand til videnskabsmand. I den forbindelse havde Ravnshøj Skole søgt og fået bevilliget 15.000 kroner fra festivalen, som anvendes til forskelligt udstyr lige fra magneter til plasmakugler.

Eleverne i 7. og 8. klasse dykkede ned i årets tema "Igen og igen", hvor de udforskede begrebet "genopdagelse". Fokus var på energier og omdannelsen fra én energiform til en anden. "Hvad er energi egentlig, hvor kommer den fra, og hvor bliver den af, når vi har omsat den?"

Gennem dette tema opdagede eleverne alt fra statisk elektricitet til elektricitetens betydning i hverdagen.

Eleverne arbejdede fra mandag til torsdag med fokus på energier, blandt andet med et besøg på HTX. De deltog også i det landsdækkende masseeksperiment (fra supermarked til skraldespand), som gav anledning til at snakke om energi omdannet fra affald.

Ugen sluttede med et stort åbent hus-arrangement for resten af skolen, forældre, bedsteforældre samt lokalsamfundet, hvor eleverne præsenterede og forklarede om "Energier i Ravnshøj", som de havde arbejdet med i flere dage.

- Igen i år var det en stor succes, som kaldte på nysgerrigheden hos resten af skolens elever, siger skoleafdelingsleder Lotte Persson, Ravnshøj Skole.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...