Gå til hoved-indhold
25. oktober 2011 - kl. 21.10

Restaurant Snerlen flytter ind i Kattegat Silo

  • 1 af 3
    FOTO: Presse
  • 2 af 3
    Tonny Kristensen og co. overtager de ledige restaurations- og selskabslokaler i Kattegat Silo.
  • 3 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
Af: Kanal Frederikshavn

Restaurant Snerlen i Strandby flytter til Frederikshavn. Indehaver Tonny Kristensen oplyser til Kanal Frederikshavn, at han har overtaget de ledige restaurations- og selskabslokaler i Kattegat Siloen. Han regner allerede med at åbne Mortensaften, som er torsdag 10. november.

De flotte lokaler i siloen - med den fantastiske udsigt over vandet, havnen og byen - har været ledige det meste af året, efter af Restaurant Frank's valgt at bruge alle sine kræfter i Sæby.

Tonny Kristensen videreføre sit succesrige koncept fra Strandby. Det vil sige, at der især satses på fisk og skaldyr.

- Det egner lokalerne sig perfekt til, mener Tonny Kristensen, hvis karriere begyndte på Gl. Aalbæk Kro, hvorfra han er uddannet kok.

Derudover har han bl.a. arbejdet som kok hos Scheelsminde i Aalborg, Brøndums Hotel i Skagen samt Restaurant Gråanden i Frederikshavn.

Han har i flere år arbejdet tæt sammen med Skagenfood.dk om udvikling af opskrifter samt produktion af diverse fiskeretter. Det fortsætter han med i køkkenet i Strandby.

Restaurant Snerlen satser ligeledes meget på mad ud af huset. Alene nytårsaften lavede han i 2010 mad til 2.000 mennesker. Denne del af forretningen fortsætter også uændret i Strandby, hvor restaurationslokalet i fremtiden vil blive bruge som selskabslokale.

Tonny Kristensen fortæller til Kanal Frederikshavn, at han han flere idéer, som han glæder sig til at gennemføre i siloen. Én af dem handler om at lave arrangementer på solterrassen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...