Gå til hoved-indhold
21. oktober 2025 - kl. 08.10

Rock i Frederikshavn oplever historisk billetsalgsstart – 4.000 billetter revet væk

  • 1 af 1
    Rock i Frederikshavn finder sted lørdag 13. juni 2026. Foto: Peter Jørgensen
Af: Michael Frederiksen

Efter en vellykket billetsalgsstart i Sparekassen Danmark og et forrygende onlinesalg i dagene efter kan Rock i Frederikshavn nu melde, at over 4.000 af i alt 6.000 billetter allerede er solgt til næste års store musikfest på Knivholt lørdag 13. juni.

Arrangørerne kalder interessen for overvældende og tør allerede nu antyde, at det kan blive endnu et år med udsolgt festival.

- Vi er helt blæst bagover af den opbakning, vi har oplevet, fortæller Casper Høgsted, talsperson for Rock i Frederikshavn.

- Der var en fantastisk stemning i Sparekassen Danmark, da billetsalget startede, og derefter eksploderede onlinesalget. 4.000 solgte billetter på få dage. Det siger alt om, hvor meget folk glæder sig til Rock i Frederikshavn.

Han tilføjer med et glimt i øjet, at det største navn endnu mangler:

- Vi har ét navn tilbage, som vi endnu ikke må offentliggøre, men når vi gør det, er jeg ret sikker på, at vi hurtigt får udsolgt. Det er et scoop, som vi er virkelig stolte af.

Programmet til Rock i Frederikshavn 2026 tæller allerede en række af landets mest populære live-navne: Hugorm, Jonah Blacksmith, Poul Krebs, Keinstein, Danser med Drenge, Rasmus Walter, Rasmus Bjerg (som John Mogensen) og Madsen Band.

Med et så stærkt program og et billetsalg i rekordfart tyder alt på, at Rock i Frederikshavn 2026 bliver udsolgt hurtigere end nogensinde før.

Billetter til Rock i Frederikshavn kan købes her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...