Gå til hoved-indhold
16. december 2022 - kl. 00.12

Rutineret back glæder sig over WH's back-tilgang

  • 1 af 4
    FOTO: Helle Krag Hornsh?j
  • 2 af 4
    FOTO: Helle Krag Hornsh?j
  • 3 af 4
    Rasmus Søndergaard er glad for, at WH-truppen er blevet en back rigere. Foto: Helle Krag Hornshøj
  • 4 af 4
    Rasmus Søndergaard er glad for, at WH-truppen er blevet en back rigere. Foto: Helle Krag Hornshøj
Af: Michael Frederiksen / Foto: Helle Krag Hornshøj

Frederikshavn White Hawks har en debutant med på isen i aftenens hjemmekamp mod topholdet Herning Blue Fox, og det glæder backen Rasmus Søndergaard, at ledelsen har suppleret truppen med en back.

Den 21-årige schweizer Denys Rubanik bliver den syvende back i WH-truppen.

- Det betyder, at vi ikke er så sårbare ved eventuelle skader. Vores bredde er desuden større både til kamp og træning. I de sidste kampe har vi kun været fem backer, så det koster mere energi, og sæsonen er stadig lang. Det giver også bedre kvalitet på træningen at få en back mere med, mener Rasmus Søndergaard.

I har endnu ikke besejret et hold fra Top 4 i denne sæson. Hvorfor har I det så svært mod topholdene?

- Det er et godt spørgsmål. Kunne jeg svare på det, havde vi gjort det anderledes. Det er nok en kombination af, at de har været bedre end os, og vi har lavet for mange fejl, der har kostet mål, lyder vurderingen fra den 32-årige frederikshavner.

Ud over Denys Rubanik er Christopher Mulberg også tilbage i WH-truppen. Det vil sige, at cheftræner Pelle Hånberg har syv backer til rådighed. Kun én spiller mangler i truppen. Det er U20-landsholdsspilleren Nikolaj Kristensen.

- Alle er klar til at give alt, så vi forhåbentlig kan slå Herning, håber Rasmus Søndergaard.

White Hawks har, som sæsonen er skredet frem, valgt en anden taktisk tilgang til kampene.

- Vi forsøger at komme længere frem i vores forechecking og vinde flere pucke længere fremme i banen, og så snakker vi meget om vores afstand specielt i midtzonen. Vi skal ligge tættere på modstanderne, så ikke de får for meget plads til let at træde ind i vores zone, forklarer Rasmus Søndergaard.

Der er kampstart kl. 20.00 i Nordjyske Bank Arena. De to hold mødtes senest 2. december. Her vandt Herning med 6-2 på hjemmebane efter en svag indsats af høgene. 21. oktober tabte White Hawks 0-2 på hjemmebane til Herning Blue Fox, og 16. oktober vandt Herning med de samme cifre i KVIK Hockey Arena.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...