Gå til hoved-indhold
06. september 2025 - kl. 00.09

Seks års fødselsdag fejret med donation på 6.000 kroner til FDF 1. Kreds

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Anita Olsson fra Frederikshavn har netop fejret seks års fødselsdag som bedemand. I den anledning har hun givet et donation på 6.000 kroner til FDF 1. Kreds.

- Det er efterhånden blevet en tradition, at min forretning giver 1.000 kroner for hvert år, som den kan fejre. I år faldt valget på FDF 1. Kreds, fortæller bedemand Anita Olsson og tilføjer:

- I løbet af året tænker jeg over, hvem der skal have glæde af en donation/gave næste gang. I år faldt valget på FDF 1. Kreds, da jeg selv var i FDF, da jeg var ung. Der tilbragte jeg mange gode timer, og jeg havde stor glæde af den tid. Jeg spillede blandt andet også i FDFs orkester. De laver et godt stykke arbejde for børn og unge, og jeg håber, at de får glæde af donationen.

Bedemand Anita Olsson har tidligere doneret 2.000 kroner til Sognefogedgården, 3.000 kroner til Natteravnene, 4.000 kroner til Dansk Blindesamfund og 5.000 kroner til Børns Voksenvenner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...