Gå til hoved-indhold
19. maj 2024 - kl. 00.05

Slægts- og Lokalhistorisk Forening udvider på Knivholt

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Det går rigtig godt for Slægts- og Lokalhistorisk Forening i deres nye lokaler på Knivholt Hovedgaard. Ikke mindre end 1000 gæster har besøgt foreningen, siden den åbnede i de nye lokaler i september 2023.

- Vi er utrolig glade for at være blevet taget så godt imod i de nye omgivelser. Vi har gæster, som spørger til slægtsforskning, men især den lokale historie får vi mange forespørgsler på. Vi er jo så heldige, at vi har Frederikshavns svar på det lokale leksikon med i foreningen, nemlig forfatter og historiker Erik S. Christensen, , fortæller foreningens formand, Anette Jørgensen.

Foreningen er nødt til at udvide, da deres nuværende lokale allerede er blevet for små, og de har ting liggende på flere lokationer.

- Vi får rigtig mange arkivalier, bøger og billeder ind, så pladsen til at betjene vores gæster på er meget lille. Vi er nødt til at have skilt tingene ad, så magasin og læsesal placeres hver for sig. Heldigvis for os har Knivholt også en løsning på det, og vi håber, at vi efter sommer kan præsentere vore gæster for et lokale mere, rortæller Lene Schjoldan Thomsen, der står for registreringen af de indkomne ting.

Flere medlemmer har foreningen også fået, men der er plads til flere. Foreningen er ved at planlægge næste års arrangementer, som blandt andet står på Slægtens- og historiensdag i november, en bogudgivelse til efteråret eller vinteren samt flere foredrag.

Foreningen er i sommerhumør og vil derfor gerne invitere alle med på sommerudflugt til herregården Odden og Willumsen Samlingen. Det er lørdag 1. juni for alle interesserede - tilmelding af hensyn til forplejning.

Deltagerne mødes på Oddenvej 31 i Hjørring klokken 13.00, hvor der venter en guidet rundvisning efterfulgt af kaffe og kagebord til en pris af 136 kroner.

Der arrangeres fælleskørsel fra Museet Sognefogedgården klokken 12.15 for dem, som ønsker dette.

Tilmelding skal ske til kasserer Poul Rughaven på mail p.rughaven@gmail.com senest 26. maj 2024 af hensyn til traktementet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...