Sommerfester i Møllehusdalen genererede i mange år store overskud

Der skal stilles boder op. Oceaner af brædder og bjælker, lånt hos Murermester Verner Pedersen, er blevet tømret sammen og overdækket med gule presseninger. Det danske sommervejr kan man jo ikke altid stole på.

Der er trukket hundredevis af meter elkabler, så man også kan se noget om aftenen. Der er lavet hele tre rækker boder. En på østsiden af dalen, en i midten og en på vestsiden. Men nu er man ved at være færdige og klar til at åbne.

Der høres marchmusik i det fjerne. Optoget nærmer sig pladsen, og David Nyborg Kristensen gør sig klar til at gå på scenen og åbne festen.

Så kommer det første orkester ind på pladsen efterfulgt af flere andre. Frederikshavnerne er mødt talstærkt op. Det føles næsten, som er den halve by tilstede i den efterhånden tætpakkede Møllehusdal. David griber mikrofonen og byder folk velkommen og opfordrer dem straks til at gå en tur forbi de mange boder og bruge så mange penge som muligt. Det går jo til et godt formål, nemlig Ungdomsborgen.

På festpladsen findes mange forskellige boder. Den største er den store Tombola, der ligger på østsiden lige ved indgangen. Her har en gruppe mødre i efterårets og vinterens løb fremstillet utallige forskellige præmier og David Nyborg Kristensen har været på rundtur til mange at byens butikker og fået snakket sig til en masse spændende præmier.

Ved siden af tombolaen finder man en lidt mindre bod. Her står Davids tro væbner, kasserer Per Bruun, med sin bod med Amerikansk Lotteri. Her kan man vinde lidt større ting, tæpper, malerier etc. I de senere år også lotterier, hvor det var kontante præmier.

Herefter endnu en bod, som gennem årene husede forskellige boder, men en del år var det her Esther og Jørgen Birk solgte masser af is med guf.

Så springer vi over til midtersektionen. Her var en stor bod, hvor seks-otte damer med hver to-tre vaffeljern bagte en masse dejlige vafler til det sultende publikum.

Ved siden af dem finder vi Børnetombolaen. Det er KFUK-spejderne, der har anvaret for denne. Her er der gevinst HVER gang. Ikke som i den store tombola, hvor der er masser af nitter. Så ingen børn går skuffede hjem.

Herefter kommer boden med pølser og sodavand, hvor Birthe og Søren Thomsen sammen med deres medhjælpere langer den ene hotdog efter den anden over disken.

For enden af det hele finder vi boden, hvor en række damer vender den ene æbleskive efter den anden.

I den sidste række med boder, den på vestsiden, var der Lykkehjul, hvor man kunne vinde fx købmandskurve, kaffe mv. Et skydetelt fandt man ved siden af, og her blev skudt mange papirsblomster ned, lige indtil et hagl røg tilbage i øjet på en tilskuer. Så var det slut med den bod, i hvertfald for det år.

Det var også her, man fandt det muntre køkken, hvor stakkevis af tallerkener, kopper og andet porcelæn blev forvandlet til skår.

Nogle man år kunne man finde en biograf med tegnefilm og andre år et teater med forestillinger som Svinedrengen eller Snehvide og de 7 små dværge.

Et af de helt store trækplastre i en årrække var det store loppetorv, som man fandt for enden af dalen. Her fik kordegn Brogaard Andersen og hans medhjælpere sat et kæmpe telt op, og i løbet af vinteren og foråret har de kørt mange kilometre i lånte varebiler og indsamlet ting og sager fra folks pulterkamre.  Et år var man så heldige at få skænket en større samling sølvtøj fra Sessan Linjens første færge Kronprinsessan Ingrid. Der var kaffekander, sukkerskåle og flotte sølvfade.

Klokken er nu ved at være 17.00, og tiden nærmer sig for den store underholdning på scenen. Det var lidt af en balancegang, for man ville jo gerne underholde folk, når de var mødt op i dalen, men på den anden side så brugte de jo ikke penge, mens der foregik noget på scenen. Men der var altid gjort meget for at lave et så alsidigt og underholdende program som muligt.

Selvfølgelig underholdt FDFs og KFUK-spejdernes egne tambourkorps, og i løbet af 70'erne kom der også et Pipeband til. Ofte var der besøg af andre FDFs kredses tambourkorps og orkestre. Et af de første år, hvis ikke det var det første, kom en af Søværnets jeeps rullende ind på pladsen. Den blev skilt ad i atomer og samlet igen på rekord tid.

Gruppen "De fire", som mange ældre frederikshavnere sikkert husker, underholdt også flere gange med sange og små sketches. Særligt huskes "Klynge Niels og Petra" eller "Mit navn er Steen med det ene ben". Eller hvad med parodisten Henrik Christensen eller tryllekunstner Pallesen? Flere år fik vi også besøg af store norske skoleorkestre, som var på gennemrejse på vej til festival i Blokhus. Bangsbostrand Byorkester, hvor mange af musikerne også var musikere i FDF, var også fast indslag i mange år.

Der var sceneunderholdning to gange lørdag og søndag kl. 17.15 og 21.15. Mandag åbnede man først om aftenen, og her var der kun en gang underholdning kl. 21.15.

Sankt Hans aften blev det helt store udtræk kørt frem. Jeg husker, der var besøg af kunstnere som Dario Campeotto, Knud Hovaldt og Radios Pigekor. Og båltalere som fx daværende borgmester Villy Christensen.

Overskuddet voksede år for år gennem 60'erne og 70'erne. I 1974 kom man ud med et overskud på 107.000 kroner (svarer til cirka 650.000 kroner i dag).

David Nyborg Kristensen dør desværre i 1980. Hvad gør man nu, for sommerfesterne var jo nærmest lig med ham, men hans "kronprins" Per Bruun tager over som ansvarlig for herlighederne. Det klarer han fint, men i løbet af 1980'erne begynder omsætning og overskud at stagnere og siden helt gå den forkerte vej.

Tiden er løbet fra arrangementer af denne slags. Der er kommet mange andre aktører på banen, fx FfI's forårsmarked og flere andre FDF kredse mv. i området holder også sommerfester. Da festerne startede i 1961, var de den eneste af sin art i byen, men nu var der mange andre om budet.

I løbet af 1990'erne valgte man at flytte festpladsen til pladsen foran Ungdomsborgen på Møllehusalle.  Arbejdet med at stille boder op og tage ned blev meget nemmere, og det viste sig, at overskud var cirka det samme. I dag er festerne dog en saga blot.