Gå til hoved-indhold
01. juli 2020 - kl. 13.07

Spar Nord bakker op om det lokale handelsliv

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Handelschef Dan Kobberup sammen med Anders Krøgh, afdelingsdirektør i Spar Nord Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

Sommeren er over os - forhåbentlig med en masse besøgende, som har lyst til at bruge nogle penge i de lokale butikker og restauranter i Frederikshavn.

I den forbindelse har Spar Nord besluttet at give handelslivet en lille håndsrækning ved at købe gavekort, som kunder og ikke-kunder har mulighed for at vinde.

- Ovenpå en svær periode vil vi godt være med til at sætte lidt gang i handelen. Derfor har vi besluttet, at vi fra uge 28 til 32 hver uge trækker lod om 20 gavekort á 250 kroner blandt alle kunder og ikke-kunder, der har været til møde med en rådgiver i banken i løbet af ugen, fortæller Anders Krøgh, afdelingsdirektør i Spar Nord Frederikshavn.

Han håber, at gavekortene bliver omsat med det samme, og at vinderne også får lyst til at bruge lidt mere end det, gavekortet lyder på.

- Det er så vigtigt at vi bakker op om det lokale handelsliv lige nu, og det er så det vi forsøger med dette lille tiltag. Forhåbentlig vil det også medføre lidt flere møder i banken henover sommeren, hvor der ellers godt kan være lidt stille, udtaler Anders Krøgh.

Handelschef Dan Kobberup, handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK, er glad for Spar Nords initiativ.

- Det har for hovedparten af vores medlemmer været et udfordrende forår, som også vil påvirke erhvervsudviklingen et stykke ind i fremtiden. Vi sætter stor pris på, at både borgere, banken og erhvervslivet bakker op om handelslivet i hele kommunen. Derfor er vi taknemmelige for Spar Nords flotte tiltag og bidrag via køb af gavekort, udtaler Dan Kobberup.

Gavekortene trækkes blandt de kunder, der har været til møde i bankens afdelinger i Sæby, Frederikshavn og Skagen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...