Tatoveringer kan også bruges til at skjule et ar
Nordic Ink Festival i Arena Nord er ikke kun for én type gæster - dem, der elsker piercinger og tatoveringer. Det fascinerende ved tatoveringer er netop, at de er for alle - også dem, der gerne vil skjule et ar eller lignende.
Mange kvinder og mænd kender til at have strækmærker, ar, åreknuder, pigmentfejl eller andet, som de helst vil være foruden. Nogle vælger at dække arrene med tatoveringer, men er man ikke til tanken om at dække kroppen med farvestrålende og permanent kunst, kan man i dag få kosmetiske tatoveringer, hvis opgave er at "genskabe" hudens naturlige pigment.
En kosmetisk tatovering er, når man ved hjælp af tatoveringer camouflerer skadet hud, der har mistet hudens naturlige pigment. De kan laves ovenpå ar efter operationer og hårtransplantion, men også synligheden af strækmærker, åreknuder og større brandmærker kan mindskes af en kosmetisk tatovering.
Som noget nyt kan man også ved kosmetisk tatovering genskabe areola (det farvede område, der omgiver brystvorten) Det bliver brugt mere og mere efter en brystoperationer, hvis man har fået fjernet et eller begge bryster og fået lavet dem på ny.
Teknikken er som udgangspunkt det samme som ved almindelige tatoveringerne. Forskellen er dog, at man ved kosmetiske tatoveringer anvender speciallavede farver, der tilpasses kundens præcise pigment. Det er en individuel proces at få lavet en kosmetisk tatovering, fordi tatovørerne altid starter forløbet med at analysere kundens hudtfarve, undetone og hydtype.
En af de faste udstillere på Nordic Ink Festival er den norske tatovør Arild Flatebø. På grund af hans store viden og ekspertise indenfor tattooverdenen har han de seneste seks år fungeret som dommer til Nordic Ink Festivals mange konkurrencer. Én af ekspertiserne er, at han har stor erfaring, og at han i sin shop, Contrast Ink, i Sandefjord, Norge laver mange kosmetiske tatoveringer.
Læs meget mere om Nordic Ink Festival og Nordic Brew Festival og køb billetten på arenanord.dk.