Technofolk fusion med Sorten Muld

I 1998 var gruppen nomineret i hele otte kategorier og vandt to priser for henholdsvis "Årets danske technoudgivelse" og "Årets producer". Det næste album, "Mark III", kom i 2000 – igen til stor ros fra musikverdenen. Og så var der derefter relativt stille omkring gruppen. En instrumentaludgivelse "Jord, ild, luft, vand" (2002) trak ikke de store overskrifter og så her – efter mange års pause – er de igen på landevejen efter at have udsendt et nyt album "Mark IV – lånt tid", og fredag aften kunne de så opleves i Maskinhallen i Frederikshavn.

Sorten Muld består af:
Ulla Bendixen – Vokal
Henrik Munch – Elektronik
Martin Ottosen – Keyboards, nøgleharpe, harmonika m.m.
Orhan Özgur Turan – Saz og oud
Niels Kilele – Percussion, strenge mm.
Tommy Nissen – Trommer
Johannes Hejl – Kontrabas

Gruppen lagde ud mørkt og dystert med en intro på en heftigt elektrificeret og forvrænget kontrabas med et akustisk strengeinstrument som modspil på en mørkeblå, næsten mørkelagt scene, og med en grel lydkollage som baggrund.

Gradvist kom så resten af gruppen frem, og så kom der ellers gang i løjerne, der jo er en prægtig forening af moderne hip-hop/techno og folkemusik.. Der blev spillet både nyt og gammelt materiale, og spændende var det at høre, hvordan lyduniverset fra de gamle sange var blevet tilsat nye klange. Ikke mindst på grund af Orhan Turans strengespil. Han spiller mestendels på en elektrisk saz, som snart kunne skabe stemning af mellemøstlig orientalsk musik snart lyde som den ondeste fræsende elektriske guitar.

Ellers er Sorten Mulds kendetegn jo de fantastiske elektroniske lydbilleder, som Henrik Munch står for kombineret med de andres brug af både akustiske og elektriske instrumenter og så – ikke mindst – Ulla Bendixens klare og til tider næsten æteriske stemme. Og så selvfølgelig teksterne, der jo for stort set alles vedkommende er dramatiske tekster fra den danske middelalder.

Det er dog fraveget blandt andet på "Sang om jorden", der har tekst af Inger Christensen, og "Under månens blanke tæppe", der er en gendigtning af en tyrkisk folkesang.

På den instrumentale "Haltefanden" tog Ottosen harmonikaen frem og nummeret udviklede sig næsten til en musikalsk duel mellem Ottosen og Orhan Turans saz.

Alt i alt en overvejende vellykket aften, hvor vi selvfølgelig også fik et genhør med blandt andet "Jeg kan se på dine øjne at du har en anden kær" og "Ravnen", hvor det ikke helt lykkedes at få frederikshavnerne til overbevisende at skråle sangens "aiaia, aiaia". Ingen tvivl om, at Sorten Muld med deres fusion af genrerne er et af de mest spændende navne på den danske musikscene.

Der var desværre et i mine øre misforhold i lydstyrken mellem Ulla Bendixens vokal og det øvrige lydbillede, hvilket gjorde at man ikke som på pladerne tydeligt kunne høre, hvad der blev sunget. Lidt for ofte druknede teksten i det ellers fantastiske elektroniske lydunivers, hvilket var en skam.