Gå til hoved-indhold
16. juli 2025 - kl. 17.07

Thomas Klimek: Skagens-banen er en livsnerve - skal ikke nedlægges

  • 1 af 1
Af: Thomas Klimek

Folketingskandidat Thomas Klimek (A) afviser i dette indlæg enhver tanke om et Vendsyssel uden togforbindelser:

I et indlæg på TV2 Nord argumenterer trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, for, at det er en bedre forretning for samfundet, hvis alle togbaner nord for Aalborg nedlægges og erstattes af busdrift. Det var lidt af en melding, må jeg sige.

Det betyder konkret, at strækninger som Skagen- og Hirtshalsbanen skal nedlægges. Det må og skal ikke ske, og det gør det heller ikke.

For udvikling af vores region må godt koste noget. Alt kan ikke gøres op i penge og Excel-ark. Vi betaler også skat her nord for fjorden, selvom momsen i folkemunde måske driller lidt? Nå, spøg til side, for det er alvorligt, det her.

Nogle regnearks-politikere eller embedsmænd i et ministerium kunne jo risikere at få "gode" idéer. Forsker Harry Lahrmann ved helt sikkert en masse om trafik, også meget mere end os politikere, men vi bor her i Vendsyssel og ved til gengæld noget om, hvor uhyre vigtigt det er, at der er fleksible udbud af transport i en land- og kystregion, hvor vi ofte kører pænt langt efter arbejde eller uddannelse.

Nedlægges mere infrastruktur, sendes et helt forkert signal i forhold til de mennesker, der bor her og de mennesker, der overvejer at bosætte sig her – og de der vil vende hjem.

Vi skal stå vagt om vores lokalbaner i Vendsyssel, og vi skal ikke have mindre, men MERE god infrastruktur i Nordjylland.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...