Gå til hoved-indhold
17. november 2025 - kl. 10.11

​​​​​​​Trafikal ændring ved Arena Nord på valgdagen

  • 1 af 2
    Tirsdag 18. november er det forbudt at dreje til venstre, når du forlader Harald Nielsens Plads foran Arena Nord.
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune ændrer midlertidigt udkørselsforholdene ved Arena Nord. Det sker for at undgå trafikale problemer i form af både kødannelser og lang ventetid på valgdagen tirsdag 18. november.

Når du i morgen skal forbi kommunens største valgsted for at stemme, så skal du være opmærksom på en midlertidig trafikale ændring ved Rimmens Allé og Harald Nielsens Plads.

I tidsrummet fra omkring kl. 07 til omkring kl. 21 vil det kun være muligt at dreje til højre ved udkørsel fra Arena Nord.

For at sikre en hurtigere afvikling af den udgående trafik fra Arena Nord har Nordjyllands Politi derfor godkendt den midlertidige trafikale ændring, hvor venstresving fra Harald Nielsens Plads forbydes.

Det sker på baggrund af erfaringer fra seneste valg, hvor der var store trafikale udfordringer ved netop det område.

Når valgstedet er lukket, og det trafikale pres er overstået, vil der blive åbnet op for venstresvingsbanen igen.

19.097 borgere skal stemme i Arena Nord. Ved kommunal- og regionsrådsvalget for fire år siden var der kun 8.356 stemmeberettigede i Arena Nord. Den store stigning skyldes, at de to andre valgsteder - Abildgårdhallen og Bangsbo Aktivitetscenter - i Frederikshavn er blevet lukket. Nu skal alle frederikshavnere stemme i Arena Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...