Tyverialarm stoppede tyve i Frederikshavn og Kvissel
Weekendens døgnrapport i Frederikshavn Kommune fortæller om tre indbrud, hvor alarmer i to tilfælde stoppede tyvene.
Lørdag kl. 02.27 gik alarmen i Fritidshuset på Mejlingvej i Kvissel. En tyv knuste en rude i døren og kunne på den måde åbne låsen.
Alarmen gik dog straks i gang, da tyven satte sine ben indenfor, og vedkommende valgte derfor at tage benene på nakken.
I perioden mellem fredag kl. 15.00 og lørdag kl. 11.50 var der forsøg på indbrud i et værksted på Lendumvej i Thorshøj.
Tyven formåede at brækkede nogle lister af et vindue, men det lykkedes ikke at komme indenfor, så heller ikke her er der stålet noget.
Det samme er tilfældet efter det indbrud, som fandt sted fredag kl. 05.15 på Gl. Skagensvej i Frederikshavn.
Her holder Team Projekt og Værksted i Frederikshavn Kommune til. En port blev opbrudt, men igen stoppede en alarm tyven eller tyvene.





































