Valgplakaterne er væk – nu skal løfterne kunne mærkes

Jeg sidder ikke med hele byggesagen foran mig, og derfor skal jeg heller ikke lege dommer. Men sagen rammer alligevel noget, jeg ikke kan slippe.

For jeg kan huske valgkampen. Jeg kan huske debatterne, ordene og løfterne. Mindre bureaukrati. Mere erhvervsvenlighed. En kommune, der skulle være bedre til at lytte og hurtigere til at finde løsninger.

Det var ikke bare ét parti, der sagde det. Det budskab lød bredt fra de partier, som i dag udgør det blå flertal i Frederikshavn Kommune. Og ved I hvad? Jeg var glad for at høre det.

For meget af det kæmpede jeg selv for under valgkampen. Jeg håbede oprigtigt, at et politisk skifte også ville betyde et skifte i den måde, borgere og virksomheder møder kommunen på.

Men valgplakaterne har været nede længe nu. Derfor synes jeg også, det er rimeligt at spørge: Hvornår begynder borgerne og virksomhederne at kunne mærke forskellen?

Det spørgsmål handler ikke om at placere skyld. Jeg har ingen interesse i at stå på sidelinjen og kaste sten efter det nye flertal. Og jeg kommer heller ikke til at gøre kommunens medarbejdere til skurke. Regler skal overholdes.

Hvis en lokalplan siger noget bestemt, kan en medarbejder ikke bare lukke øjnene og sige: "Det går nok." Men politik begynder netop dér, hvor regelbogen ikke længere giver et tilfredsstillende svar på, hvordan vi ønsker vores kommune skal udvikle sig.

For administrationens opgave er at fortælle politikerne, hvad reglerne siger. Politikernes opgave er også at turde spørge: Giver reglerne stadig mening?

Og hvis de ikke gør, så må politikerne tage ansvar for at ændre rammerne.

Det er derfor, Food & Market-sagen efter min mening handler om meget mere end én virksomhed på Skagensvej. Den handler om den kultur, vi ønsker i Frederikshavn Kommune.

Erhvervsvenlighed betyder ikke, at virksomheder altid skal have et ja. Det betyder, at man møder mennesker med spørgsmålet: "Hvordan kan vi hjælpe dig videre?" frem for: "Hvorfor kan det ikke lade sig gøre?"

Det er en lille forskel i ord. Men en kæmpe forskel i kultur. Og kultur ændres ikke ved et kommunalvalg. Den ændres, når nogen tager ansvar for at ændre den.

Jeg ved godt, at forandring tager tid. Et nyt politisk flertal kan ikke ændre en hel organisation fra den ene dag til den anden. Men jeg mener også, at tiden er kommet til, at ambitionerne fra valgkampen begynder at kunne mærkes ude på den anden side af rådhusets døre.

Ikke fordi nogen skal hænges ud. Men fordi løfter forpligter.

Jeg stod selv i valgkampen og talte om mindre bureaukrati, mere lydhørhed og om at sætte mennesket før systemet. Det gjorde jeg før valget. Det mener jeg stadig. Derfor håber jeg, at Food & Market-sagen ikke ender som endnu en kamp mellem en virksomhed og kommunen.

Brug den i stedet som anledning til at sætte jer omkring bordet. Lyt til hinanden. Find ud af, hvad der juridisk kan lade sig gøre. Og hvis reglerne står i vejen for noget, som politikerne faktisk ønsker for Frederikshavn, så tag det politiske ansvar for at diskutere, om reglerne skal ændres.

For der er et spørgsmål, vi skal turde stille os selv: Hvor mange gange skal en borger eller virksomhed banke på døren, før vi spørger, om det måske er døren, der sidder forkert?

Jeg tror stadig på, at forandringen kan komme. Og jeg vil hellere være med til at skubbe på den end stå på sidelinjen og uddele skyld. For vi kommer ikke videre ved at grave nye skyttegrave.

Vi skal samle, hvor andre splitter. For mig handler politik ikke om mig. Den handler om os.