07.03.2021 | Af: Michael Frederiksen
Voldsom brand i nat i etageejendom i Østervrå
104085
104085
Politiet modtog anmeldelsen om brand i Østervrå kl. 23.48. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
|
Nordjyllands Beredskab rykkede kort ud til en brand i et tre-etagers hus på Hjørringvej i Østervrå. Det var en frituregryde i en 31-årig mands lejlighed, som antændte branden.
Branden var så kraftig, at beredskabet måtte tilkalde assistance fra både Sæby og Frederikshavn.
Der var ild i både første og anden sal. Flammerne stod ud af lejlighederne på første sal, da beredskabet nåede frem.
Store dele af bygningen er ødelagt. I stueetagen ligger tøjforretningen Dybdahl. Østervrå Bageri ligger i naboejendommen, men her er der åbent i dag.
Branden er nu slukket og brandslukningskøretøjer har forladt stedet, men et større oprydningsarbejde venter.