Wolt kommer til Frederikshavn fra på onsdag 4. oktober
Onsdag 4. oktober kommer Wolt til Frederikshavn. Det betyder, at frederikshavnerne vil kunne få leveret lokale lækkerier og specialiteter lige til døren på 30 minutter.
Frederikshavn bliver dermed føjet til det hastigt voksende dækningsområde, som Wolt leverer til på tværs af hele Danmark, og kommunikationschef i Wolt, Mikkel Tofte Jørgensen, ser frem til udvidelsen:
- Vi glæder os til at tilbyde frederikshavnerne hurtig levering fra byens bedste butikker og restauranter. Wolt er nu ikke længere kun for de større byer, men også for de danske provinsbyer, hvor de lokale handlende har samme ønske om at kunne servicere deres kunder både i den fysiske som den digitale butik. Vi lavede en strategi for 2023 om, at vi ville endnu længere ud i Danmark og etablere os i nogle mindre byer, og det er gået over al forventning i løbet af foråret. Så nu glæder vi os til forhåbentligt at fortsætte de gode takter i Nordjylland, siger Mikkel Tofte.
Og det kan være en god forretning at komme på platformen som forretning. Tal fra Wolt viser, at 91 procent af alle ordrer via Wolt er supplerende salg til forretningen.
- I 2023 er det afgørende for detail- og restaurantbranchen at være til stede både fysisk og digitalt, og her tilbyder vi flere løsninger for restauranter og butikker i lokalområdet. Vi håber selvfølgelig at kunne bidrage til, at forretningerne kan nå ud til endnu flere, end de allerede gør. Selvom vi allerede har indgået en del samarbejder, er der plads til flere lokale butikker, restauranter og kurérpartnere. Det er nemt og uforpligtende at indgå et samarbejde med os, fortæller Mikkel Tofte.
Som virksomhed i Frederikshavn kan man enten blive en del af Wolts app eller tilkøbe levering via Wolt Drive, som er en løsning, der integreres direkte med ens eksisterende webshop. På den måde kan ens kunder få lynhurtig levering udenom Wolts app.
Samtidig med Frederikshavn lanceres Wolt også i Hjørring og Skive.
Her er listen over de butikker og restauranter, der fra på onsdag kan levere på under 30 minutter:
California American Restaurant
Fiskebaren Café og Spisehus
Valentino
Restaurant Møllehuset
Wasabi Sushi
Sandwich Factory
Skippers Grill
Milan Pizza Frederikshavn
Maestro's Steak & Cafe
Napoli Pizza Frederikshavn
Burger King Frederikshavn
Byens Pizza Frederikshavn
McDonald's Frederikshavn
Casa de Pasta
La Vida Cafe Restaurant
Madbaren no 13
Café Daniels
Fiskeriet Gaardbo Frederikshavn
LePac Blomster/ Gavebutik