Gå til hoved-indhold
12. maj 2025 - kl. 16.05

Fjern kommunal støtte til fagudvalg og lad frivillige byrådsmedlemmer drive udvalgene

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Fra 2030 fjerner Frederikshavn Kommune sin støtte på cirka 3,6 millioner kroner årligt i vederlag til fagudvalgene (økonomiudvalg, plan- og miljøudvalg, social- og sundhedsudvalg, teknisk udvalg, børne- og ungdomsudvalg, kultur- og fritidsudvalg, arbejdsmarkedsudvalg).

Besparelsesforslaget kommer fra en borger, som i stedet forestiller sig, at frivillige byrådsmedlemmer overtager driften af fagudvalgene.

I dag drives fagudvalgene af vederlagsbetalte byrådsmedlemmer. Hvert af de syv fagudvalg består af syv medlemmer. De enkelte udvalg afholder 11 møder årligt.

Driftsmidlerne går primært til lovbestemte vederlag, og derudover er der et mindre beløb til øvrig drift.

Kommunen støtter årligt fagudvalgene med cirka 3.600.000 kr. i vederlag.

Den nye ældrelov lægger op til en større involvering af civilsamfundet, som skal have en mere aktiv rolle.

Borgeren foreslår derfor, at fagudvalgene nedlægges i deres nuværende form og i stedet for drives af frivillige byrådsmedlemmer.

Det vil medføre, at de udpegede vederlagsbetalte byrådsmedlemmer i fagudvalgene ved udgangen af 2029, hvor den kommende byrådsperiode udløber, erstattes af frivillige byrådsmedlemmer.

I stedet for de nuværende vederlag på cirka 3,6 millioner kroner årligt ydes der et skattefrit omkostningstillæg på op til 6.000 kroner årligt til de frivillige byrådsmedlemmer i fagudvalgene. Det svarer til det beløb, som foreninger må udbetale skattefrit til deres frivillige. Det årlige vederlag som medlem af byrådet på cirka 106.000 kroner røres der naturligvis ikke ved.

Når arbejdet i fagudvalgene overtages af frivillige byrådsmedlemmer, forventes det, at udvalgsarbejdet fortsætter stort set uændret.

Borgeren mener, det bør undersøges om der kan være synergieffekt i et samarbejde mellem de frivillige byrådsmedlemmer og Frivilligcentret.

Besparelsen falder på et tørt sted, idet alene Social- og Sundhedsudvalget skal finde 13 millioner kroner i besparelser i 2029.

Løsningen kræver en ændring af vederlagsbekendtgørelsen (BEK nr. 2001 af 28.10.2021), men da reglerne først skal træde i kraft ved udløb af den kommende byrådsperiode i 2029, er der god tid til at få vedtaget de nødvendige lovændringer.

I dag er fem ud af de syv udvalgsformænd 60 år og ældre.

Når vi skriver 2029, vil der blandt de nuværende byrådsmedlemmer – forudsat de, der genopstiller, genvælges - være et bredt udvalg af erfarne og kompetente kandidater til de frivillige poster i fagudvalgene, idet langt over halvdelen af byrådets medlemmer vil være 60 år og ældre.

Forslaget er nærmest en tro kopi af idéen om, at Rådhuscentret i Frederikshavn skal fratages sit kommunale tilskud på 2,7 millioner kroner fra 2029 og udelukkende drives af frivillige.

Borgeren ønsker at være anonym, men navnet er redaktionen bekendt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...