Gå til hoved-indhold
24. september 2022 - kl. 00.09

20 år med Morgenfruerne: Jubilæum i særklasse

  • 1 af 3
    FOTO: Privat
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
    Morgenfruerne mødes 8-10 gange årligt, og en helt særlig tradition er den årlige studierejse.
Af: Kanal Frederikshavn

Da Karen Bagge-Nielsen i 2002 stiftede erhvervsnetværket Morgenfruerne i Frederikhavn var visionen at booste kvinderne i dansk erhvervsliv. Det er lykkedes. I år kan netværkets 80 medlemmer fejre 20 års jubilæum. Morgenfruerne blomstrer og er nu et af Danmarks største netværk for kvindelige ejerledere.

Morgenfruerne repræsenterer store og små virksomheder indenfor flere forskellige brancher. Medlemmerne støtter og udvikler både hinanden og vores virksomheder.

- Det er vigtigt for et netværk, at der er nogle at spejle sig i. Nogle, der ligner en selv. Rollemodeller, som man bliver inspireret af, og som kan være med til at sætte gang i en udvikling. Morgenfruerne har hånden på kogepladen hver dag og har stor fornøjelse af at mødes med andre, der ved, hvad det vil sige at drive egen virksomhed, mener Karen Bagge-Nielsen.

Stærke relationer skaber værdi
Morgenfruerne mødes 8-10 gange årligt, og en helt særlig tradition er den årlige studierejse. Ture til blandt andet Firenze, London, Istanbul, Barcelona, Modena, Berlin, Skagen og København med mange virksomhedsbesøg har givet stor inspiration og nye kontakter.

På rejserne er der tid til at netværke og lære hinanden endnu bedre at kende. Nye forretningsidéer opstår og gode relationer har resulteret i samarbejde mellem flere af medlemmerne.

- Morgenfruerne har bragt Jette Grimstrup og mig sammen. I dag har vi haft samarbejde og virksomhed i fem år i Jysk Transport Rådgivning. Morgenfruerne er venskab, sammenhold, sparring og loyalitet, fortæller Gitte Haven Nielsen.

Morgenfruerne står stærkt mod de næste 20 år
Erhvervsnetværket Morgenfruerne er i vækst. Det seneste år er der kommet otte nye, yngre medlemmer til. Og der er plads til endnu flere kvindelige ejerledere. Du skal hverken indstilles eller bedømmes for at blive medlem. Eneste optagelseskrav er, at du er indehaver eller medindehaver af en virksomhed.

Interesserede er velkomne til at henvende sig til:

Karen Bagge-Nielsen
Mail: karen@baggenielsen.dk
Mobil: 21 25 58 22

Kirsten Kjellberg
Mail: kirsten@lederiet.dk
Mobil: 23 23 47 37

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...