Gå til hoved-indhold
112
14. juli 2025 - kl. 12.07

34-årig kvinde kørte spritkørsel "markant over det tilladte"

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Politiet har anholdt to narkobilister i Frederikshavn. Den ene var desuden stærkt påvirket af alkohol.

En 34-årig kvinde fra Frederikshavn valgte torsdag ved 23-tiden at køre bil på Kærløbervej i Frederikshavn.

Det viste sig at være en ualmindelig dårlig beslutning. Hun blev stoppet af politiet, som konstaterede, at kvinden både kørte narko- og spritkørsel.

- Vi taler om spritkørsel markant over det tilladte, oplyser politikommissær Michael Karstenskov, leder af Patruljetjenesten Frederikshavn.

En narkotest afslørede desuden, at kvinden var påvirket af kokain.

Fredag kl. 21.40 anholdt politiet en narkobilist i Asylgade i Frederikshavn.

Denne gang var det en 24-årig mand fra Frederikshavn. Han var ligeledes påvirket af kokain.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...