Gå til hoved-indhold
01. juni 2025 - kl. 12.06

Alvilde sejlede HK-medlemmer en tur over på Hirsholmene

  • 1 af 6
  • 2 af 6
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af: Michael Frederiksen

HK Lokalrådet i Vendsyssel fik vand under fødderne, da 48 medlemmer lørdag og søndag stævnede ud med det gode skib Alvilde fra Frederikshavn Havn.

Lørdag gik turen til Hirsholmene i frisk og let kølig vestenvind, men afsted gik det med det gode skib Alvilde.

Besætningen ombord sørgede for god og sikker overfart, og på øen var der fri "leg" til at opdage den skønne uberørte natur og ikke mindst de mange måger.

Søndag var vejrudsigten desværre ikke helt så god, så efter en kort rådslagning med besætningen ombord på Alvilde blev det til en guidet sejltur rundt på Frederikshavn Havn.

- Vi fik set det hele fra søsiden med gode historier fra besætningen, så blev det en rigtig god oplevelse for os alle. Alle, der var med både lørdag og søndag, gav udtryk for, at vi er heldige, at vi har denne mulighed for at komme ombord på et skib som Alvilde, lyder meldingen fra HK Lokalrådet i Vendsyssel.

Alvilde er bygget i 1897, og med stærke frivillige kræfter bliver hun vedligeholdt og sat i stand efter alle gældende regler.

Inden længe sejler Alvilde ud på kapsejladsen Fyn Rundt. Det glæder besætningen sig til.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...