Gå til hoved-indhold
27. august 2021 - kl. 00.08

Anden gang på fire år: Silvan lukker i Fr.havn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Silvan skriver på plakater ved sin butik i Frederikshavn, at kæden vender tilbage, hvis den finder den rigtige placering.
Af: Michael Frederiksen

Silvan lukker i Frederikshavn. Sidste åbningsdag i butikken på Knivholtvej er søndag 29. august.

- Vi har besluttet os for at lukke Frederikshavn-butikken efter at have kigget på vores butikkers generelle drift. Butikken i Frederikshavn er relativt lille, og driften er ikke profitabel, oplyser CSO Rasmus Kjærgaard, Silvan.

I 2009 flyttede Silvan i nye, flotte og store lokaler på Toftegårdsvej. I maj 2017 lukkede den"”nye" butik, hvor Stark nu ligger. I december 2017 åbnede Silvan en langt mindre butik på Knivholtvej. Det virker som et noget underligt forløb.

- Vi kan ikke kommentere på beslutninger, som blev taget af DT Group/Stark, som var de tidligere ejere af Silvan, fastslår Rasmus Kjærgaard.

Silvan skriver på plakater ved sin butik i Frederikshavn, at kæden vender tilbage, hvis den finder den rigtige placering.

- Forhåbentlig siger vi hos Silvan ikke endegyldigt farvel til Frederikshavn, da vi er på udkig efter andre, men større lokaler på en bedre placering i Frederikshavn. Uanset hvad så står vi naturligvis klar til at betjene vores kunder på vores webshop www.silvan.dk, understreger Rasmus Kjærgaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...