Gå til hoved-indhold
12. december 2025 - kl. 09.12

Eget køkken med lokale ambitioner på Skagen Strand Resort

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Peter Marquard

Der sker mange forandringer på Skagen Strand Resort i øjeblikket. Et af de helt store skift er sket i restauranten, hvor man nu er klar med en lækker take-away menu til både jul og nytår. Efter flere år med ekstern forpagter har Skagen Strand Resort siden påske selv overtaget driften af café og restaurant. Det sker for at sikre kvaliteten, et højt niveau af værtskab og ikke mindst mad til en pris, hvor alle kan være med.

- Midt i alle forandringerne holder vi fast i noget af det, der betyder allermest i december: fællesskab, traditioner og god mad. Derfor har køkkenet i år lagt sig ekstra i selen for at skabe hjemmelavede take away-menuer til både jul og nytår. Og selvom der er mange store projekter i gang på resortet, er det stadig naturligt at fremhæve årets jule- og nytårsmenuer, for de er skabt med samme lokale kvalitet og samme ambitionsniveau som resten af fornyelsen. Vi ved, at december er en travl måned for mange familier. Vi kan hjælpe med en lækker menu, som er klar til at varme, så giver det lidt mere ro og tid til det, der virkelig betyder noget, siger Annika Frederiksen, der er F&B-manager på Skagen Strand Resort.

I dag står et hold af erfarne kokke og tjenere klar til at give gæsterne en god oplevelse med F&B-manager Annika Frederiksen i front. Hun har solid erfaring fra flere nordjyske hoteller og restauranter og er med til at lave en menu, hvor alt laves fra bunden og hvor råvarerne hentes lokalt. Og det har allerede givet resultater. Onsdagsbøffen til 159 kroner har udviklet sig til et populært tilløbsstykke, og søndagenes Fiske- og Skaldyrsbuffet til 219 kroner fylder restauranten med både lokale gæster og ferierende, der gerne vil forkæles med alt det bedste fra lokalområdet.

Julemenuen - klassisk og hjemmelavet
Julemenuen består af flæskesteg, and, rødkål, skysauce, hvide og brunede kartofler - og selvfølgelig ris à la mande. Menuen koster 229 kr. pr. person.

Maden kan afhentes mellem kl. 10.00 og 12.00 i både Hulsig og Frederikshavn på følgende adresser:

Skagen Strand Restaurant: Tranevej 10, Hulsig 9900 Skagen
Frederikshavn: Sneppevej 6, 9900 Frederikshavn

Bestil julemiddag her.

Nytårsmenuen – en festlig 5-retters
Til nytår har køkkenet sammensat en gourmetmenu med blandt andet torsk, jordskokkesuppe, medaljon af oksemørbrad og panna cotta. Menuen koster 449 kr. pr. voksen, mens børn kan få en særskilt 3-retters for 149 kr.

Maden kan afhentes mellem kl. 10.00 og 12.00 i både Hulsig, Frederikshavn og Aalborg på følgende adresser:

Skagen Strand Restaurant: Tranevej 10, Hulsig 9900 Skagen.
Knivholt: Hjørringvej 180A, 9900 Frederikshavn.
Aalborg: Skjernvej 4, 9220 Aalborg Øst.

Bestil nytårsmenu her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...