Areal ved Kæret ryddet for at skabe gunstige forhold for Hedepletvingen
Peter Baadsmand har skrevet dette indlæg: I forbindelse med Anna Brita Nedergaards læserbrev skylder vi at oplyse borgerne i kommunen om de faktuelle tiltag og ordensbekendtgørelser og ikke blot et enkelt individs holdning.
For at få en tydelig og klar forståelse af rydningen på Kæret bør vi tage afsæt i Naturbeskyttelsesloven, som er nedsat af Naturstyrelsen. Frederikshavn Kommune har været involveret både før, under og efter rydningen.
Det hedder sig, at området ved Elling Å's udløb er "Habitat 2000 område". Dertil kommer nogle forpligtelser fra henholdsvis Frederikshavn Kommune samt lodsejere, heriblandt Grundejerforeningen Kærstrand.
"Naturplejen består især i at skabe optimale forhold for planten Djævelsbid, som Hedepletvinges larver lever på, samt at skabe et plantesamfund med andre blomsterplanter, den voksne sommerfugl kan leve af. Rydning af opvækst og etablering af ekstensiv afgræsning er almindelige plejemetoder, men også regulering af vandstanden, høslet eller anden afslåning og eventuel afbrænding kan komme på tale."
Der er altså tale om en regulering af vækster, som forårsager stor skade på sommerfuglearten Hedepletvinge. Hedepletvinge er en truet race, som kun lever ganske få steder i Danmark. Blandt andet på det lille område, som er ryddet, for netop at give gunstige forhold for den udrydningstruede art.
Vedhæftet er dokumentation for de enkelte påstande.
Uddrag fra Natura 2000 plejeplan - habitatområde nummer 4:
Grundlag for prioriteringer og valg
Natura 2000-planen udgør grundlaget for plejeplanens prioriteringer og valg. I de tilfælde, hvor der har været forudset en modstrid mellem hensynet til forskellige arter og/eller naturtyper på områdets udpegningsgrundlag, har Natura 2000-planen allerede foretaget denne prioritering.
Plejemål og plejetiltag for lysåbne naturtyper
Der vil på de lysåbne naturtyper i dette Natura 2000-område blive foretaget løbende pleje med henblik på opretholdelse af naturtypen i form af bekæmpelse af invasive arter.
Indsats for de lysåbne naturtyper
I det følgende angives Naturstyrelsens planlagte indsats for de lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget. Indsatsen er beskrevet i tabellen (se vedhæftede tabeller)
Nedenstående fra Skov- og Naturstyrelsen:
Dagsommerfuglen Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) er et af klenodierne i den nordiyske natur. Arten, der tiligere var ret almindelig Danmark, findes nu på mindre end 10 lokaliteter, alle i Himmerland og Vendsyssel. Også i Europa er Hedepletvinge truet, så Danmark er forpligtet til at passe godt på den og helst øge bestanden og antallet af levesteder - det kaldes at etablere "en gunstig bevaringsstatus".
Omradet omkring Elling Å's udløb er, blandt andet af hensyn til Hedepletvinge, udpeget som et EU-habitatområde. Hedepletvinge er fredet i Danmark og må ikke indsamles.
Erfaringer gennem de seneste år har vist, at målrettet naturpleje, som understøtter de naturtyper sommerfuglen trives bedst i, kan vende tilbagegangen. Plejen udføres af kommunerne i samarbejde med lodsejere og får støtte fra EU.
Naturpleje har flere steder fået Hedepletvinge til at brede sig ud fra de oprindelige forekomster. Forbedringen har flere steder vist sig allerede et-to år efter naturplejen og giver håb for bestræbelserne med at hjælpe sommerfuglen.
Naturplejen består især i at skabe optimale forhold for planten Djævelsbid, som Hedepletvinges larver lever på, samt at skabe et plantesamfund med andre blomsterplanter, den voksne sommerfugl kan leve af. Rydning af opvækst og etablering af ekstensiv afgræsning er almindelige plejemetoder, men også regulering af vandstanden, høslet eller anden afslåning og eventuel afbrænding kan komme på tale. Optimale forhold er sol, læ, masser af Djævelsbid og blomsterplanter og en gennemsnitlig vegetationshøjde på mellem 5 og 25 cm. Og hvad der er godt for Hedepletvinge, er også godt for en lang række andre organismer.
Hedepletvingens larver lever kun på planten Djævelsbid. En god bestand af Djævelsbid i en ikke for høj vegetation er derfor helt afgørende for, at Hedepletvingen kan overleve på et sted. Larverne beskytter sig selv ved at lave et fællesspind nederst på Djævelsbid. Når planten er ædt op, kravler larverne i samlet trop til den nærmeste Djævelsbid, hvor de laver et nyt fællesspind, og fortsætter med at æde.
