Gå til hoved-indhold
19. marts 2024 - kl. 19.03

Asser Mortensen: - Bedre sent end aldrig

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I dag stemte 38 medlemmer af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for at give 23 millioner kroner af "EU’s støttepulje for afskedigede medarbejdere" til at støtte omskoling, opkvalificering og hjælp til jobsøgning for de afskedigede slagteriarbejdere fra Sæby.

Det er Frederikshavn Kommune, som får de 23 millioner kroner.

- Lukningen af slagteriet i Sæby var et slag i ansigtet for hele Nordjylland, og jeg er glad for, at vi nu får noget hjælp fra EU, siger Socialdemokratiets kandidat til Europa-Parlamentet, Asser Mortensen.

Han havde dog ønsket, at hjælpen kom lidt hurtigere.

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen mener, at sagen viser, hvor vigtigt det er, at nordjyderne stemmer personligt på en nordjysk kandidat ved Europa-Parlamentsvalget.

- Indtil for fem år siden har Nordjylland altid haft et medlem af Europa-Parlamentet, som man kunne ringe til, når der var brug for at sætte skub i tingene nede i Bruxelles. Det har vi ikke haft de sidste fem år, og det er et problem. Derfor er det vanvittigt vigtigt, at nordjyderne stemmer personligt på en nordjysk kandidat, når vi kommer til Europa-Parlamentsvalget 9. juni. Jeg vil personligt sætte min stemme ved Asser Mortensen. Jeg ved, at han vil blive boende i Nordjylland, når han bliver valgt, og at han er ærligt interesseret i, hvad der rør sig her, udtaler Bjarne Laustsen.

Beslutningen i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg blev vedtaget med stemmerne 38 for, en imod og en blank.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...