Gå til hoved-indhold
22. juni 2011 - kl. 16.06

Biblioteket igen til søs under Tordenskioldsdage

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Forfatter og historiker Dan H. Andersen holder foredrag på biblioteksskibet.
Af: Frederikshavn Bibliotek

Også i år kan du møde Frederikshavn Bibliotek til Tordenskioldsdagene. Fredag, lørdag og søndag byder vi på en række spændende og oplysende foredrag på biblioteks-skibet Fulton.

Vi indleder dagene med reception fredag eftermiddag, hvor vi markerer udgivelsen af ”Heltekvad og folkeviser med en god historie: Sange om en helt og folkelige viser med historier om Tordenskiold og Fladstrand”. Her kan du også møde de forfattere, som har bidraget med historier til bogen.

Lørdag og søndag har du chancen for at høre forskellige interessante og spændende foredrag, som alle har forbindelse til Tordenskioldsdagene og havnen:

• ”Skrøner fra et værft” - Susanne Grandt Jakobsen læser op fra bogen.

• ”Da heltene vendte tilbage”: To krigshelte - Peter Wessel og Anders Lassen - de to største helte i Danmarks historie. Hvor lignede de hinanden - hvor var de forskel-lige. Forfatter og historiker Dan H. Andersen fortæller.

• ”Hvad betød det for den lille flække Fladstrand og dens ca. 600 indbyggere at ligge midt i orkanens øje i krigen mellem Danmark og Sverige - Store Nordiske Krig?”. Forfatter og historiker Erik S. Christensen fortæller.

• ”De historiske klædedragter, som bruges til Tordenskioldsdagene”: Skrædder og ansvarlig for bygarderoben Henriette Langthjem fortæller.

• ”Heltekvad og folkeviser med en god historie: Sange om en helt og forskellige viser med historier om Tordenskiold og Fladstrand”. Stabstambour Søren Borup præsenterer den nye sangbog mm.

Udover vores foredrag kan du også bare kigge forbi på skibet - hilse på personalet i de fine dragter og se eller låne litteratur, som omhandler tiden, skibene, personerne osv.

Biblioteksskibet er også for børn: Du kan lave smykker eller klippe historiske påklæd-ningsdukker. Eller sende en flaskepost til havs: Køb flaskeposten på Biblioteksskibet eller flere steder på pladsen. Løs opgaven på Biblioteksskibet og få sendt løsningen af sted som flaskepost, når Fulton sikker af fra Frederikshavn.

Biblioteksskibet holder åbent fredag fra kl. 18-22, lørdag og søndag kl. 12-18.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...