Blåt flertal: - Et kæmpe nybrud, men lad os se, siger valganalytiker
Epinion-undersøgelsen foretaget for "Dit Valg. Vores Danmark" viser, at der er blåt flertal i Frederikshavn Kommune.
- Det mest bemærkelsesværdige er selvfølgelig den store, omend forventede, tilbagegang til Socialdemokrastiet. Og måske endnu mere, at der er rent blåt flertal. Venstre klarer sig også godt, mens SF vel skuffer lidt i denne måling, siger valganalytiker Anders Broholm, Kanal Frederikshavn.
Mandatfordeligen ifølge Epinion:
Socialdemokratiet: 11
SF: 3
Venstre: 7
Danmarksdemokraterne: 3
Det Konservative Folkeparti: 2
Liberal Alliance: 2
Dansk Folkeparti: 1
Undersøgelsen giver ikke plads i Frederikshavn Byråd til Moderaterne og Enhedslisten.
"Dit Valg. Vores Danmark" er et nationalt partnerskab mellem medier, almennyttige fonde, journalistuddannelser og private og offentlige institutioner, der skal engagere danskerne i kommunal- og regionalvalget 2025.
1.109 personer har deltaget i undersøgelsen i Frederikshavn Kommune.
- Det er dog vigtigt at være meget opmærksom på, at undersøgelsen kun baserer sig på 41 procent af de adspurgte. 47 procent er i tvivl, og det kan jo fuldstændig vippe resultatet, når de tager stilling, pointerer Anders Broholm.
Holder undersøgelsen stik, vil være "et kæmpe nybrud i Frederikshavns lokalpolitik, men lad os nu se, når valgkampen udspiller sig og tvivlerne tager stilling", lyder det var valganalytikeren.