Gå til hoved-indhold
10. maj 2022 - kl. 00.05

Bob Dylan-malerier udstilles i Maskinhallen

  • 1 af 6
    FOTO: Privat
  • 2 af 6
    FOTO: Privat
  • 3 af 6
    FOTO: Privat
  • 4 af 6
    FOTO: Privat
  • 5 af 6
    Der er fernisering onsdag 11. maj kl. 11.00 i Maskinhallens foyer.
  • 6 af 6
    Der er fernisering onsdag 11. maj kl. 11.00 i Maskinhallens foyer.
Af: Michael Frederiksen

24. maj er Bob Dylans fødselsdag, og her i 2022 bliver musikeren 81 år. Det fejrer Maskinhallen i Frederikshavn ved at udstille Bob Dylan-malerier. Der er fernisering onsdag 11. maj kl. 11.00 i Maskinhallens foyer.

- Med vores folk/roots profil ligger det lige til højrebenet at hylde Bob Dylan, der jo af mange betragtes som den største sangskriver nogensinde, udtaler spillestedsleder Jens Ole Amstrup.

Spillestedet har inviteret Jørgen Agerbæk og Allan Axelsen til at udstille i Maskinhallens foyer. De to maler-kammerater har malet sammen i mange år. Og der har udviklet sig en særlig symbiose, når de spreder et flere meter langt lærred ud og starter på et nyt projekt sammen. For nogle år siden var Bob Dylan og hans musk tema for de to maleres lærreder. Og nu kan billederne ses.

Ferniseringen er åben for alle fra kl. 15.00. Jørgen Agerbæk vil være tilstede, og leder af Frederikshavn Kunstmuseum, Thomas Rafn, åbner udstillingen. Billederne er udstillet indtil 10. juni 2022.

På Bob Dylans fødselsdag kan du opleve det danske folkband BASCO spille Bob Dylan. Find din billet her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...