Gå til hoved-indhold
16. marts 2026 - kl. 00.03

Bridgehold fra Frederikshavn rykker op i 1. division

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Efter blot én sæson i den næstbedste række er Svend Brassøes bridgehold fra Frederikshavn tilbage i 1. division, som er landets bedste række.

Holdet sikrede sig oprykning i weekenden efter sejre over de to hold, der før de sidste tre kampe lå nummer 1 og 2. Svend Brassøes hold avancerede fra fjerde- til andenpladsen og sikrede sig dermed oprykning.

Det nye 1. divisionshold består af Svend Brassøe, Stener Glamann, Morten Heby, Flemming Madsen og Michael Ankersen. De spiller fast i den nordjyske eliteklub BK Nord, men stiller også op for Frederikshavn Bridgeklub.

Holdet debuterede i 1. division i sæsonen 2024-2025 og rykkede ned.

Nu håber Svend Brassøe, at han selv og makkerne kan konsolidere sig i den bedste række. Men der venter hård modstand. I 1. division møder frederikshavnere spillerne fra alle danske landshold. I den åbne række nåede Danmark finalen ved det seneste verdensmesterskab.

Hver division består af 12 hold, som spiller alle mod alle over fire weekender i vinterens løb.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...