Gå til hoved-indhold
19. december 2019 - kl. 18.12

Dansefestival på Knivholt: VIKINGARNA hovednavn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    VIKINGARNA har solgt mere end 11 millioner plader i Skandinavien. Det er flere end ABBA!
Af: Michael Frederiksen

VIKINGARNA med Christer Sjögren kommer i efteråret 2020 til Danmark og giver to koncerter, begge på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn.

Meget kan der siges om det legendariske svenske danseband, som tager på genforeningsturne i Skandinavien i 2020, men særligt ét ord er uundgåeligt, når kombinationen VIKINGARNA og Christer Sjögren går på scenen sammen: Kvalitet.

VIKINGARNA har solgt mere end 11 millioner plader i Skandinavien. Det er flere end ABBA!

- VIKINGARNA med Christer Sjögren er ganske enkelt en Rolls Royce, når du kigger på Nordens danseorkestre, smiler Jan Michael Madsen, en af initiativtagerne til de to koncerter på Knivholt Hovedgaard.

Eneste chance for at opleve VIKINGARNA og Christer Sjögren i Danmark er fredag 2. og lørdag 3. oktober 2020, hvor det populære svenske danseband er hovednavn i ny festival.

Bandet opstod allerede i 1958, men har siden skiftet ud blandt medlemmerne flere gange. VIKINGARNA stiller på denne genforeningsturné med bandets efter manges mening stærkeste opstilling. For det første er Christer Sjögren i forgrunden. Han er en af Sveriges største artister og stemmer, og i oktober næste år kan han opleves i 2 x 50 minutter med Erik Lihm, Kenth Andersson, Martin Lindquist, Henrik Uhlin og Johan Norgren på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn. Orkestret glæder sig til at møde nye og gamle fans i Danmark.

Aftalen er kommet i stand hen over efteråret.

- Vi synes, jo det er helt fantastisk, at vi i Frederikshavn kan præsentere de eneste to koncerter i Danmark med dette legendariske svenske danseband. Igennem årtier har de været Nordens største danseband og rigtigt mange har sunget med på kæmpehits som "Höga Berg", "Djupa Hav", "Leenda guldbruna ögon", "Du är min sommar", "Marie", "Lørdagsdans i kväll", "Du försvann som en vind", "Mitt eget Blue Hawaii" og mange, siger Jan Michael Madsen.

Muligheden for at trække VIKINGARNA til Frederikshavn udløste en beslutning om at skabe en helt ny begivenhed - en festival om man vil - for det brede og danseglade publikum fra nær og fjern.

- Vi tilbyder en totaloplevelse med kvalitetsspisning serveret i smukke omgivelser og derefter dansemusik i skandinavisk topklasse med VIKINGARNA og Christer Sjögren som hovednavnet, oplyser Jan Michael Madsen, der sammen med Knivholt Hovedgaards bestyrer, Ulrik Bang, har lagt de første planer for indretningen af det, der skal blive til en særlig koncert- og danseoplevelse med VIKINGARNA og Christer Sjögren i centrum.

Der kommer yderligere to gode danseorkestre som opvarmning og efterdans på plakaten. Læs mere her.

Den gamle herregård leverer i sig selv en unik og historisk indpakning, og den indrettes med forskellige overraskelser, en rigtigt flot og speciel stemningsbelysning og særligt indrettede dansearealer, hvor det danseglade publikum får optimal mulighed for at folde sig ud.

Læs mere på  og glæd dig til at møde VIKINGARNA på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn i oktober 2020.

Der er muligt at købe Early Bird-billetter for 695 kroner. Det er middag, koncert, dans og drikkevarer, all inclusive.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...