Gå til hoved-indhold
13. september 2023 - kl. 09.09

Dansk Rumænsk Kultur Forening åbner bibliotek i Skagen på søndag

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Søndag 17. september kl. 12.30 åbner Dansk Rumænsk Kultur Forening i Skive det tredje bibliotek. Det sker på Skagen Skole med deltagelse af både ambassadør og borgmester.

De to andre biblioteker ligger i Glyngøre og Lem.

- På alle tre biblioteker har vi over 1800 bøger, både til børn og voksne. Alle tre biblioteker støttes af den rumænske regering i vores projekt med rumænske bøger til børnene. Det er vigtigt, at forældrene læser rumænsk for deres børn, og det er et sted, hvor børn med samme baggrund kan mødes og lege sammen, siger Valentin Vorobat fra Dansk Rumænsk Kultur Forening i Skive.

søndag vil borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune, og Anton Niculescu, Rumæniens ambassadør i Danmark, deltage og holde taler i anledningen af åbningen i Skagen.

To forfattere fra Rumænien holder foredrag for både børn og voksne. Viorel Ilisoi er den eneste journalist, der har været i fængsel på grund af en artikel, han skrev i 90'erne. Simona Epure holder foredrag for børnene.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...