De unges arbejdsmiljø skal sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
Byrådskandidat Lilly Pedersen (A) har skrevet dette indlæg: De unges arbejdsmiljø skal være både sikkert og forsvarligt, når de møder ind i et fritidsjob.
Indenfor de fleste fag findes der mulighed for at finde kvalificerede svar på spørgsmål om de unges arbejdsmiljø. Jobpatruljen er en del af dette.
Jobpatruljen varetages af fagforeningerne 3F og HK med opbakning fra en bred række af fagforeninger under FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Min egen fagforening HK er naturligvis en aktiv del af dette.
Jobpatruljen er en målrettet indsats for 13-17-årige med fritidsjob. Rigtig mange unge har et fritidsjob. Det er rigtig godt. Det er nemlig et tidspunkt, hvor mange kan tjene gode lommepenge og gøre sig gode erfaringer med at være på arbejdsmarkedet, skabe netværk og evt. finde ud af, hvilken vej de vil gå for videreuddannelse.
Desværre er der en del unge, der:
- Ikke får nok i løn
- Arbejder under uacceptable forhold
- Ikke kender deres rettigheder på arbejdet
Det gør Jobpatruljen i deres landsdækkende kampagner noget ved. En aktiv del af Jobpatruljens indsats sker via deres hjemmeside, hvor der findes relevant information. Derudover har Jobpatruljen blandt andet en sommerkampagne, en brevkasse og en hotline.
Hver sommer besøger Jobpatruljen arbejdspladser i hele landet. De oplyser både arbejdsgivere og fritidsjobbere om, hvilke love og regler der gælder, når unge under 18 år har et arbejde. Her besøger frivillige, primært unge, fritidsjobbere i virksomheder over hele landet. De frivillige interviewer de unge om deres vilkår på arbejdspladsen og informerer dem om deres rettigheder.
Heldigvis er der rigtig mange steder, at arbejdsforholdene er i orden, men der findes også eksempler som ovenfor nævnte, og det skal der rettes op på. Det kommer i fokus, når Jobpatruljen kommer rundt, men de unge kan også selv vær opmærksomme og tage kontakt til en fagforening eller en snak med en voksen i deres nærhed. Alle har krav på et arbejdsliv med de rigtige forhold.
I en periode underviste jeg sammen med Peter Jensen og Brian Kjær skoleelever fra folkeskolerne i Frederikshavn Kommune omkring et sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Bl.a. om tunge løft, pressede situationer, der kunne påvirke dem med dem stress og udfordre dem. Vi havde også en snak med dem om det at være en del af en arbejdsplads. Det var dejligt at mærke de unge lyst til at tage ansvar, og jeg tror på, at dialog er en god vej frem for et arbejdsliv i balance. Det er det for alle, ikke kun for de unge.
Denne test er til for de unge, her kan du se hvordan reglerne er for dit arbejdsliv som ung.