Gå til hoved-indhold
03. december 2022 - kl. 23.12

En fælles march mod mobning og mistrivsel

  • 1 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af: Kanal Frederikshavn

Hvad er bedre end at starte første søndag i december med lidt frisk luft og let motion? Det skulle da lige være, hvis man samtidig kan støtte børns kamp mod mobning og mistrivsel og dermed hjælper til, at de genfinder glæden og det gode børneliv?

Alt dette bliver muligt i Ålbæk søndag 4. december ved Ålbæk Kulturhus, når årets Julemærkemarch for 46. gang samler ind til driften af landets fem Julemærkehjem.

I år afsluttes turen hos Borups, som sponserer varme drikke og æbleskiver efter turen. Man kan efter denne forfriskning gå en tur rundt på Ålbæk Julemarked, som har mange hyggelige boder.

Siden 1904 er der hvert år udkommet et nyt Julemærke til gavn for Julemærkehjemmene og udsatte børn i Danmark. Nu om dage sendes der ikke mange postkort, men mange støtter sagen hele året som Julemærkeven. ALLE kan hjælpe ved at deltage i det sunde og hyggelige initiativ, Julemærkemarchen. En symbolsk gåtur i fællesskab med tusindvis andre mennesker fra 69 forskellige startsteder i Danmark.

Danmark går en mere bæredygtig fremtid i møde. Julemærkemarchen er naturligvis gået med på vognen. Den berømte Julemærkemarch-medalje er ikke længere produceret i metal og hentet hjem fra Kina. I år får alle en flot medalje udarbejdet i træ. Træmedaljen er fremstillet i FSC-certificeret birketræ, skovet i Skandinavien og hele forarbejdningen er dansk og foregår i Malling.

- Julemærkemarchens imponerende og frivillige hjælpearbejde kaster hvert år en flot donation af sig, som kan mærkes i det samlede budget. Det fortsatte hjælpearbejde, der hvert år gavner knap 1000 børn, er afhængigt af indsamlede midler. Det offentlige tilskud dækker kun 2,8 procent af budgettet. Salget af Julemærker er for nedadgående, idet stort set ingen længere sender julepost. Derfor sætter vi stor pris på vores Julemærkevenner, donationer fra virksomheder og fonde samt på Julemærkemarchen, siger direktør Søren Ravn Jensen fra Julemærkefonden.

Der er også Julemærkemarch i Frederikshavn og Skagen samt på Læsø.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...