Er danske fiskere gjort til syndebukke for at dække over miljøskandale?
Thomas Mose, Skagen, har skrevet dette indlæg: Miljøminister Magnus Heunicke har tidligere udnævnt sig som havets minister og har de seneste år bl.a. sat fokus på travlfiskeri, som i ministerens optik bør forbydes i store dele af det danske farvand.
Danmarks Naturfredningsforening, som har 140.000 medlemmer, har ligeledes indsamlet underskrifter imod trawlfiskeriet. 109.000 underskrifter er det blevet til. Man må så spørge sig selv, hvilket grundlag de er modstandere af trawlfiskeriet på.
Det grundlag, som Magnus Heunicke har baseret sin modstand mod travlfiskeri på, bør undersøges nærmere, da det muligvis er baseret på fejlagtig grundlag.
DR har netop afdækket en stor miljøskandale. Havene er fyldt med kemikalier, og den skandale, som nu viser sig, er først kommet til miljøministeren kendskab i juni.
Er det i virkeligheden det endnu ukendte omfang af forurening, der er den væsentligste årsag til nedgangen i fiskebestandene i Kattegat og de indre danske farvande - sammen med landbrugets udledning af kvælstof, samt politikernes modvilje mod regulering af sæl og skarv?
Man får beklageligvis den tanke, at miljøministeren, uanset hvad fagkundskaben siger, ser stemmer i det store antal sympatisører i projekt STOP travlfiskeri.
Sjældent ser man en minister optræde som rapper eller stand-up komiker med et akvarie og en kese for at indynde sig for de mange modstandere mod travlfiskeri.
Trawlfiskeri er en 100-årig tradition i nordiske farvande, og for Kattegats vedkommende er det højst 30 procent af Kattegat, der bliver trawlet i.
Det må være på sin plads, at der bliver lavet en undersøgelse på omfanget af den miljøskandale, som har ligget i en skuffe i miljøministeriet siden 2011, og som danske fiskere nu er blevet gidsel i.
Det grundlag, sympatisørerne er blevet oplyst om, er: "Forbyd fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttet hav!"
Det hav viser sig nu IKKE at være beskyttet, efter at denne alarmerende miljøskandale er kommet til offentlighedens kendskab.
I stedet er trawlere i Kattegat og de indre danske farvande uberettiget blevet gjort til syndebuk, hvis det viser sig, at det er forurening, som er den reelle årsag til faldende fiskebestande og ikke trawlfiskeriet.
Dansk fiskeri udgør en lille skare, og spørgsmålet er, om der ikke er drevet en uberettiget hetz mod erhvervet.
Lad nu det erhverv få arbejdsro, indtil der forligger korrekte faglige oplysninger, og lad os nyde det liv der er i de få danske fiskerihavne og få fiskefartøjer, der er tilbage.