Evig Glad har fået ny samarbejdspartner
Marie Brix, indehaver af Evig Glad, der holder til i samme bygning som LOOP Fitness, kan ikke få armene ned, for Tenna Faldt er netop startet i Evig Glad. Hun er uddannet sygeplejerske og akupunktør.
De har slået deres selvstændige klinikker sammen, Tenna Faldt Akupunktur & Energiterapi og Evig Glad - velvære for alle sanser.
- Sammen kan vi tilbyde en bredere vifte af smertebehandlinger, akutte problemer samt kroniske lidelser. Det kan være lige fra iskias smerter, tennisalbue, hold i nakken, knæproblemer til søvnløshed, stress og barnløshed for blot at nævne nogle, siger Marie Brix.
Hun har succes med en speciel "Smertebehandlingskombination", hvor zoneterapi kombineres med øreakupunktur og dybdegående massage. Denne kombination giver ofte et godt resultat.
- Det sidste år har denne behandling accelereret. Jeg har haft vildt mange unge mennesker i behandling for hovedpine og migræne. Mange er gået herfra med øvelser til hjemmebrug, forklarer Marie Brix.
Udover smertebehandlinger tilbyder Evig Glad også wellnessbehandlinger, massage til gravide, Hot Stonemassage, kostvejledning, Garra Rufa-fiskespa og ikke mindst frisørbehandlinger med fokus på økologi.
- Jeg er lige vendt hjem fra København med inspiration til de sidste nye klippe- og farveteknikker. oplyser hun.
Tenna Faldt er sygeplejerske og uddannet akupunktør. Hun kombinerer TCM-akupunktur (klassisk kinesisk akupunktur), øreakupunktur, dybdegående infrarød varmebehandling og akupunktur plastre.
Er der behov, kombineres det med en dybere samtale for at få det bedste resultat.
- Det er en succes på grund af hendes tankegang som sygeplejerske kombineret med hendes specialuddannelse i akupunktur. Det er herligt at kunne støtte hinanden i store som små opgaver, spare med hinanden og inspirere til spændende foredrag, workshops og tøseaftener i Evig Glad på Hjørringvej 161, siger Marie Brix.





































