Gå til hoved-indhold
03. juni 2021 - kl. 21.06

Få billetter tilbage: Gintberg gæster Skagen

  • 1 af 4
    FOTO: Kulturhus Kappelborg / Lotte
  • 2 af 4
    FOTO: Kulturhus Kappelborg / Lotte
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Skagen var med på den prominente tour, da Jan Gintbergs eksklusive og intime show "20 i 20" sidste år skulle have gæstet de danske comedy-scener. Men coronaen ville det anderledes, så det er med godt et års forsinkelse, at den danske komiker på fredag 4. juni kl. 20.00 endelig går på scenen i Skagen Sportscenter.

- Vi har oplevet fantastisk opbakning fra publikum til denne aften. Også selv om vi har måtte flytte datoen et par gange, lyder det med et smil fra kulturhus Kappelborg, der er arrangør af showet i Skagen.

- Langt størstedelen af publikum har valgt at flytte med og altså beholdt deres billetter. Det er vi meget taknemmelige for, og vi forventer da også en fyldt sal.

Og at publikum nok skal få en sjov aften tyder anmeldelserne fra Gintbergs tidligere show på, hvor blandt andet showet "Gintberg red(d)er verden" høstede mange stjerner og hjerter blandt landets anmeldere.

Showet på fredag bliver en kavalkade af alt det, som den livskloge Gintberg har på hjertet, og som han gerne vil af med. Ting, der skal pudses af. Raseri, der skal koges af, og betragtninger, der skal rammes ind. Kort sagt et show i ægte Gintberg-stil fyldt med gedigen frem og tilbageskuende Gintberg-stand-up fra øverste komikhylde, eksperimenter og improvisationer.

De sidste billetter er til salg på kappelborgskagen.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...